Nyheder

Efter pædofilidømtes historier: - Du bør slet ikke have taletid i medierne!

Torsdag aften fortalte Station 2 historierne om to tidligere pædofilidømte, som begge har afsonet deres straf og modtaget behandling for deres pædofile tendenser. Begge angrer deres handlinger og fortæller, at de aldrig vil forgribe sig på børn igen.

Efter indslaget rasede diskussionenTV 2’s Facebook-side. Programmet affødte kraftige reaktioner fra brugerne. Én af dem der deltog i debatten var Jeanette Maria Saner.

- Du bør slet ikke have taletid i medierne!, skrev hun i en kommentar på Facebook, som indtil nu har modtaget 71 'likes.'

Andre brugere ytrede, hvordan pædofile skal behandles. Det gjorde blandt andre Jette Hynkemejer 

- Pædofile skulle brændemærkes i panden. Så er vi fri for at betale for at have dem siddende i de danske fængsler. Der skal nok være andre, der tager sig "kærligt" af dem, skrev hun.

Enkelte brugere mente dog, at pædofile skal have en chance til.

- Med den tankegang og holdning folk har, er de jo ikke en skid bedre selv. Så lavt at ønske død og ødelæggelse over andre. Tror pædofile har det slemt nok ved at være pædofile. De skal i behandling og videre i livet. Alle syge har ret til behandling!!!, skrev Louise Lynggard.

Men det var blandt andre Cecilie Chur Andersen ikke enig i.

- Lad folk komme videre når deres straf er udstået... Seriøst? Prøv at spørg den 12 årig om hun er kommet videre, om hun har glemt hvad der er sket! Pædofile har ingen ret til et liv! De har frataget uskyldige børn en stor del af deres liv! skriver hun.

Station 2: Vil skabe nuanceret debat

Med indslaget ville Station 2 lægge op til en nuanceret debat om, hvorvidt de dømte kan leve et normalt liv efter, de har afsonet deres straf i fængslet og modtaget behandling.

- Det er samfundsmæssigt relevant at diskutere, om pædofilidømte har udstået deres straf, når de løslades fra fængslet, forklarer redaktionschef Michael Nørgaard. 

Selvom Station 2 er klar over, at pædofili vækker stærke følelser, måtte de alligevel bede brugerne holde en sober tone i debatten på Facebook.

- Husk på, at dømte personer – uanset for hvilken forbrydelse – ikke mister retten til at ytre sig. Det er centralt at høre de pædofilidømtes version af sagen for at skabe en så nuanceret debat om emnet som mulig, skriver Michael Nørgaard.