Nyheder

Islamisk Stat bor på ekstravagant luksushotel

Islamisk Stat har genåbnet et luksushotel i Irak, hvor flere af IS’s topfolk residerer, når de er i området.

Hotellet hedder Ninawa Hotel og ligger i byen Mosul. IS overtog hotellet, da de samtidig tog styringen af hele området.

Gennem den seneste tid har billeder vist, hvordan der er blevet arbejdet hårdt for at hæve kvaliteten på hotellet. IS sætter åbenbart høje krav til deres hoteller. Hotellet har i forvejen 262 værelser på 11 etage. Flere billeder viser, at der vaskes vinduer, ordnes have og renoveres i stor stil. Alt sammen med et sort IS-flag i baggrunden:

Fine anmeldelser online

Da hotellet var åbent for offentligheden fik det ganske fine bedømmelser af de besøgende:

- Det er det bedste hotel i Irak. Det har en meget stor have, en perfekt restaurant og godt personale. Det er meget passende for familier, og hotellet har og en dejlig brude-suite og et godt konferencerum.

Omar A. kvitterer med fem stjerner på Tripadvisor, hvilket er den bedst mulige bedømmelse.

Billeder fra de besøgende afslører også, at de betalende gæster på Ninawa International Hotel bor i særdeles luksuriøse omgivelser:

En anden bruger kalder det: ”luksus til en tilforladelig pris” og en tredje kalder hotellet for "et af de bedste hoteller, han nogensinde har set".

De positive anmeldelser var alle sammen afgivet inden IS overtog hotellet, og det er nok tvivlsomt, om hotellet i fremtiden vil modtage så meget ros.