Nyheder

Her er konklusionerne i terror-redegørelse

Politiet var ikke forberedt på et terrorangreb som det, der fandt sted på 14. og 15. februar, betjentenes færdigheder var for for dårlige og deres udstyr matchede ikke gerningsmandens.

Sådan lyder nogle af bundlinjerne i den 143 sider lange evaluering, der netop er offentliggjort i Justitsministeriet.

Du kan læse hele evalueringen her.

I rapporten identificerer Rigspolitiet 10 såkaldt læringspunkter, hvor der er rum for forbedring.

Punkterne er:

- Bevogtnings- og beskyttelseskoncepter mv

Evalueringen kritiserer den måde, som politiet indtil terrorangrebet har bevogtet mål på. Politiets 'koncept' står slet og ret ikke mål med de nye trusler, som findes.

- Det nuværende koncept tager således ikke fuldt tilstrækkeligt højde for, at politiet i dag kan blive mødt af en ny type gernings-mand af den karakter, som begik forbrydelserne i den foreliggende sag, står der i evalueringen, der ligeledes fastslår, at politiets færdigheder og udrustning skal opgraderes.

- Erfaringerne fra opgaveløsningerne i København viser, at der er behov for at have øget fokus på personalets skydefærdighed og evne til våbenbetjening. Det skal således sikres, at der afsættes den fornødne tid til at vedligeholde kompetencerne, og at personalet systematisk gennemfører den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse.

Rigspolitiet vil nu nedsætte arbejdsgrupper, der ser nærmere på de 'koncepter, midler og metoder' politiet skal bruge i fremtiden.

- Beredskabets robusthed

Evalueringen konkluderer, at politiets beredskab var i stand til at håndtere indsatsen umiddelbart efter angrebene, og at der kunne sættes endnu flere kræfter ind i dagene, der fulgte.

Politiet er i dag til stede til langt flere arrangementer end tidligere og i større udstrækning, hvilket koster kræfter i øvrige politikredse.For at det puslespil på langt sigt kan hænge sammen, foreslår Rigspolitiet, at der afsættes yderligere 50 mio. kr. om året.

Desuden optager Politiskolen 120 ekstra elever i 2015 - og Rigspolitiet gransker området nærmere med en arbejdsgruppe.

- Styrket operationsstyring og -metode i PET Evalueringen fastslår, at terrorangrebet har blotlagt, at der i Politiets Efterretningstjeneste ikke var klare 'koncepter', der kunne identificere sekundære mål - altså f.eks. at den jødiske synagoge ville blive angrebet efter angrebet på Krudttønden.

Disse koncepter havde PET ikke tilstrækkeligt på plads og derfor blev der ikke indledningsvist tænkt i sekundære mål.

- I denne fase (den indledende, red.) er det endvidere helt centralt løbende at arbejde med konkurrerende hypoteser i forhold til fortolkning af indkommende oplysninger og efterretninger. Dette skal bl.a. sikre, at man i minutterne og timerne efter et angreb løbende vurderer en række scenarier i forhold til andre muligt truede lokaliteter og/eller personer og ikke ’fastlåses’ på umiddelbart nærliggende konklusioner på baggrund af hændelsen, står der i evalueringen.

Derfor gik der en del tid, før PET anbefalede bevogtning af synagogen.

- Læringen fra forløbet, herunder den tid der gik, inden PET anbefalede den faste bevogtning af synagogen, viser imidlertid også, at det er afgørende, at der i PET findes klare, systematiske og metodiske koncepter for – på baggrund af situationsbilledet og umiddelbart efter en hændelse – at kunne opstille hypoteser om mulige sekundære mål med hen-blik på en øjeblikkelig iværksættelse af de nødvendige modforanstaltninger, står der i evalueringen.

- Efterforskningsredskaber

Evalueringen konkluderer, at politiet i øjeblikket mangler it-værktøjer, der gør det muligt hurtigt at indhente videomateriale - og at materialet ikke kan sendes ud i patruljevognene.

- Der er således behov for at etablere en it-platform, som understøtter deling af billedmateriale og andre oplysninger med personalet ”i marken” via mobiltelefoner, tablets eller bærbare computere, står der.

Desuden mangler politiet værktøjer til automatisk at indsamle data fra internettet til efterforskningen - herunder fra sociale medier.

Ifølge evalueringen er der allerede sat midler af til nogle af de efterforskningsmæssige redskaber, som politiet og PET mangler.

- Logistik, herunder personaleressourcer, materiel og udrustning

At fordele mandskab og udrustning til et stort antal betjente kræver et nyt it-system, fastslår evalueringen, der ligeledes peger på, at der var mangle på såvel skydevåben som skudsikre veste.

- Som følge af den meget betydelige indsættelse af mandskab var det endvidere en udfordring tilstrækkeligt hurtigt at få tilvejebragt og udleveret skudsikre veste, herunder i de rigtige størrelser, til de enkelte medarbejdere. Evalueringen viser herudover, at nogle politikredse ikke havde et tilstrækkeligt antal veste og maskinpistoler til også at kunne opretholde kredsenes eget beredskab efter afgivelserne til København, står der i evalueringen.

- Operativ styring

De personer, der ledede efterforskningen af terrorangrebene fik ikke det fulde overblik og vidste ikke, hvor alle indsatte enheder befandt sig - og hvad de lavede, fordi antallet simpelthen var for stort og kom så mange steder fra.

Derfor er der behov for nye værktøjer til at stykke de mange små brikker sammen til et samlet puslespil. En arbejdsgruppe vil komme med anbefalinger på området allerede efter sommerferien 2015.

- Styrkelse af den politimæssige indsats i krydsfeltet mellem bander og militant islamistiske grupper

Evalueringen peger på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem landets bandeenheder, politikredsene og PET, så PET får mere styr på området.

Derfor bliver der nedsat en koordinationsgruppe med PET ved bordenden.

- I forlængelse af terrorangrebet i København i februar er der brug for at styrke koordinationen af den efterretningsmæssige og politimæssige indsats i krydsfeltet mellem bandekriminalitet og terrorisme for at modvirke, at bandemiljøet bliver grobund for radikaliserede ekstremister, står der i evalueringen.

- Operationskapacitet i PET

PET mangler mandskab i en fart. Der er allerede sat midler af, og en arbejdsgruppe skal inden sommerferien 2015 belyse  'de ressourcemæssige konsekvenser af trusselsbilledet efter terrorangrebet i København, herunder behovet for flere trusselsreducerende operationer,' står der i redegørelsen.

- Kildedækning i PET

PET ved for lidt om, hvad der foregår i de kriminelle bandemiljøer, fremgår det af evalueringen. PET skal rekruttere kilder i miljøet have hjælp fra det almindelige politis specialister på området.

- Deling af oplysninger og samarbejde mellem myndighederne

PET får ikke automatisk at vide fra Kriminalforsorgen, når personer, som er indberettet for radikal adfærd i fængsler og arresthuse, sættes på fri fod. Heller ikke alle indberetninger er tilflydt PET om radikal adfærd.

- Oplysning om, at en tidligere indberettet person løslades, vil være relevant for PET, dels ud fra et eventuelt sikkerheds- og efterforskningsmæssigt hensyn, dels for at PET i forbindelse med løsladelsen kan iværksætte relevante forebyggende tiltag i overensstemmelse med praksis på området, står der i evalueringen.