Ny dødsliste fra EU: Tjek om dine haveplanter er i farezonen

Dyr og planter, der ikke hører hjemme i EU, truer vores biologiske mangfoldighed, og derfor skal de dø.

Dyr og planter, der ikke hører hjemme i EU, truer vores biologiske mangfoldighed, og derfor skal de dø. Og nu skal der handling til - ikke bare snak, lyder det fra EU.

Ifølge en ny EU-forordning skal de invasive arter på en såkaldt dødsliste, skriver Politiken søndag.

Og så vil EU-landene blive forpligtede til at bekæmpe de dyr og planter, der havner på listen. Indtil nu har det ellers været mere eller mindre frivilligt for stat, kommuner og private at komme de ubudne gæster til livs.

Derfor har Naturstyrelsen sat skub i arbejdet med at kortlægge vores invasive arter, vurdere, hvilke der er mest kritiske for vores natur, og hvordan de skal angribes. 

Vi ved derfor endnu ikke, hvilke dyr og planter, der bliver indledt jagt på. Men hybenroser, gyldenris og de andre planter på Naturstyrelsens liste over invasive arter kan godt begynde at ryste i rødderne. 

Blandt dyrene er bl.a. dræbersnegle, grå egern og harlekinmariehøns uønskede i den danske natur. Og ligeledes er der en masse planter, der slet ikke hører hjemme her. Også mange, som er blevet almindelige i danskernes haver. 

Artiklen fortsætter fortsætter under grafikken - tryk på stjernerne for at læse mere.

Tv2.dk har samlet nogle af dem, haveejerne måske kommer til at skulle grave op. De er allerede på Naturstyrelsen sorte liste og derfor kandidater til en kommende dødsliste fra EU: 

Hybenrose - også kendt som rynket rose - dufter dejligt og pynter ved kysterne. Men den har længe været på Naturstyrelsens 'sorte liste'. Hybenrosen kom i sin tid til Danmark fra Japan og Kina, og den er voldsomt dominerende. Hyben kvæler alle andre former for plantevækst og breder sig massivt, hvis den kan slippe afsted med det. 

Lupiner er blevet en del af den danske sommer. Overalt - i haver og vejbredder - flokkes lilla, lyserøde og hvide lupiner. Lupiner kan købes både som staude og frø, men blomsten er faktisk en immigrant fra Nordamerika. Den blev inviteret hertil for at pynte op, men har forvildet sig ud i naturen. Den betragtes nu som en invasiv art, der skal holdes øje med, fordi den er ved at udvikle sig til landskabsukrudt. 

Japansk pileurt kan også købes i havecentre rundt omkring. Den kom til Danmark for ca. 100 år siden, men har fået et blakket ry, fordi den skaber et højt og tæt dække, som ingen andre - hverken planter eller dyr - trives under.

Japansk pileurt.
Japansk pileurt. Foto: Scanpix

Canadisk gyldenris er blevet ret almindelig i grøftekanterne, og mange haveejere bruger den som afskæringsblomst. Honningbier og mange andre insekter er begejstrede for gyldenris, men mange haveejere opdager, blomstens mørke side - den breder sig lige så aggressivt som bjørneklo og udkonkurrerer alt i dens nærhed.

Kæmpe-bjørneklo stammer oprindeligt fra Kaukasus, men blev indført i danske botaniske haver i 1830'erne. Boligmagasinet 'Bo Bedre' har fået skylden for, at den blev spredt til hele landet. Magasinet kunne i 1970'erne hype en indretningstendens til Kähler-vase-niveau, så da Bo Bedre viste, hvor smart det så ud med store tørrede blomsterstande på væggen, skulle alle ud at plukke bjørneklo. 

Den forhadte kæmpe-bjørneklo.
Den forhadte kæmpe-bjørneklo. Foto: Scanpix

Siden har kæmpebjørnekloen imidlertid bredt sig eksplosivt i den danske natur, hvor den er ekspert i at fortrænge andre planter. Kæmpebjørnekloen er desuden giftig, og er som den eneste invasive plante så upopulær, at den er omfattet af en lovgivning, hvor kommuner kan pålægge private haveejere at bekæmpe den. 

Naturstyrelsen holder desuden skarpt øje med flere almindelige haveplanter, der viser tegn på, at de kan blive for dominerende. 

Det gælder bl.a. rævehalebusk, snebær og den ellers så populære sommerfuglebusk, der får humlebier og sommerfugle til at flokkes om sine lilla blomsterklaser.

Den dufter dejligt, og sommerfuglene elsker den. Men sommerfuglebusken har tendens til at brede sig lidt for meget.
Den dufter dejligt, og sommerfuglene elsker den. Men sommerfuglebusken har tendens til at brede sig lidt for meget. Foto: Scanpix

Derimod er der nok ingen, der vil savne skvalderkål, hvis den ender på dødslisten. 

Du kan se den fulde liste over invasive dyr og planter i Danmark her