Dræbt af skud: Død mand i mergelgrav identificeret
Den yngre mand, der tirsdag blev fundet bagbundet på hænder og fødder i en mergelgrav på Sydsjælland, er nu identificeret.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falster Politi i en pressemeddelelse.
- Der er tale om den 34-årige Jonathan Holst Nielsen, der har været meldt forsvundet fra sit hjem i København siden den 25. januar 2015, skriver politiet i pressemeddelelsen.
Politiet afslører også, at den 34-årige er dræbt af skud, inden han blev efterladt i mergelgraven og forsøgt tynget ned af vægte.
Ifølge pressemeddelelsen ønsker politiet på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere omstændigheder i sagen.