Tyrkisk ambassadør utilfreds med minde-skulptur om massedrab
En ni meter højs skulptur til minde om massedrabet på 1, 5 millioner armeniere i Tyrkiet i 1915 skaber heftig debat.
Tyrkiets ambassadør i Danmark, Mehmet Dönmez, skal nu holde et møde med Byliv i Københavns Kommune.
- Vi er ikke glade for, at Københavns Kommune har valgt at rejse en skulptur til minde om massemordet på armenierne. Det er en ensidet fortælling af historien.
Til spørgsmålet om, hvorfor man ikke erkender, at der var tale om et folkedrab fra Tyrkiets side, svarer ambassadøren, at det skal ses i lyset af, at der var krig.
- Landet var i en krigstilstand. Man kan ikke tale om folkedrab, men om en begivenhed, der fandt sted under en krig.
- Vi vil gerne have et bedre samarbejde med Armenien. Vi ville gerne have et møde med Armeniens præsident, siger Mehmet Dönmez til TV 2.
Du kan se eller gense interviewet øverst i denne artikel.
Jesper Sejerø, der er områdechef ved Byliv i Københavns Kommune, og som har været med til at godkende skulpturen, mener, at der er tale om ytringsfrihed.
- Det er en del af ytringsfriheden. Der er ikke politisk råderum for at sige nej til at opstille skulpturen, siger han til tv2.dk.
Historiker: Frygter økonomiske og territoriale krav
Ifølge lektor ved Københavns Universitet Daniella Kuzmanovic vil Tyrkiet ikke anerkende, at der var tale om et folkedrab i 1915, fordi der ville være risiko for et krav om erstatning fra Armeniens side.
- Der er en enorm angst i Tyrkiet for, at hvis man anerkender et folkedrab, så kan det udløse et ekstremt pres enten territorialt eller et økonomisk kompensationskrav, som Tyrkiet ikke kan imødekomme.
Derudover vil man, ifølge lektoren, besudle toppen af embedsfolk i den tyrkiske regering.
- Kalder man det folkedrab, besudler man folk, der er i den øverste elite i Tyrkiet. Det vil gå ud over deres ære og ry.
Regeringen går ikke ind debatten
Udenrigsminister Martin Lidegaard ønsker ikke at gå ind i debatten om hvorvidt, at massedrabet på de 1,5 millioner armeniere var et folkedrab eller ej.
Enighed om folkedrab blandt historikere
At der i 1915 var tale om massakrer og folkedrab mod de kristne armenere, er der bred enighed om blandt alverdens historikere, og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har lavet en grundig gennemgang af, hvad der skete i årene 1915-1918.
DIIS skønner, at mellem 1 og 1,5 millioner armeniere blev dræbt og beskriver samtidig, hvordan armenierne allerede siden starten af 1800-tallet var et mål for forfølgelse og massedrab fra den osmanniske regering.
Ifølge DIIS var det i første omgang våbenføre armenske mænd og den armenske elite, der blev forfulgt, hvorefter kvinder og børn blev deporteret og blandt andet tvunget ud på berygtede dødsvandringer i den syriske ørken.
Selv efter freden i 1918 blev armenere dræbt i det osmanniske rige.
