Tidslinje: Efterspillet til terrorangrebet i København
Danmark blev den 14. og 15. februar ramt af det værste terrorangreb i nyere tid.
Tre personer - inklusiv den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid el-Hussein, - mistede livet, mens seks betjente blev såret under de to skudattentater.
Hele tre gange advarede fængselsbetjente Kriminalforsorgen om, at den formodede gerningsmand til terrorangrebene i København viste mistænkelig adfærd, men kun en enkelt gang blev PET informeret. Det viser en fortrolig redegørelse fra Rigsadvokaten, som TV 2 har fået adgang til.
Sideløbende er fem personer indtil videre blevet sigtet og varetægtsfængslet, mistænkt for at have bistået Omar Abdel Hamid el-Hussein i sin ugerning.
Her følger et overblik over de vigtigste begivenheder under og efter terrorangrebet.
14. februar:
Klokken 15:33 affyres der skud mod Krudttønden på Østerbro i København. Kulturhuset lægger ramme om et debatmøde omkring ytringsfrihed, hvor bl.a. den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks deltager. Han menes at være målet for attentatet. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard mister livet, mens fire betjente bliver såret - tre af skud og en af knust glas. Gerningsmanden flygter i en stjålet VW.
15. februar:
Klokken 01:00: Nyt skudattentat ved synagogen på Krystalgade. Den 37-årige jødiske vagtmand Dan Uzan bliver dræbt af et enkelt skud i hovedet, mens to betjente bliver såret. Gerningsmanden har igen held til at flygte, selvom politiet lægger en jernring omkring Indre By og evakuerer Nørreport Station.
Klokken 05:25: Den formodede gerningsmand bliver råbt an af politiet tæt ved Nørrebro Station. Han trækker to pistoler og begynder at affyre skud mod politiet, der besvarer ilden. Omar Abdel Hamid el-Hussein mister livet i skudduellen.
I løbet af søndagen efterforsker politiet mindst seks steder i København, som man mener har forbindelse til terrorangrebet.
16. februar:
Politiet anholder to mænd på 19 og 22 år. De er sigtet for at have hjulpet den formodede gerningsmand med at skaffe en riffel af vejen og for at have givet ham to pistoler. De to mænd varetægtfængsles i ti dage.
Samme dag meddeler Kriminalforsorgen, at man havde særligt fokus Omar Abdel Hamid el-Hussein, da han sad fængslet for grov vold, og at man orienterede PET om ham.
Om aftenen er der mindehøjtideligheder for terrorofrene flere steder i landet. Alene i København anslår politiet, at 30.000 personer deltager i begivenheden på Østerbro.
18. februar:
Dan Uzan begraves under stor bevågenhed. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og formanden for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, er blandt deltagerne.
Politiet kan nu slå fast, at M95-riflen, som gerningsmanden brugte ved attentatet mod Krudttønden, stammer fra et hjemmerøveri mod en person fra Hjemmeværnet.
19. februar:
Regeringen fremlægger sit terrorudspil, der skal forhindre nye angreb på dansk jord. Pakken indeholder 12 konkrete forslag til at skærpe sikkerheden og vil koste 970 mio. kr. over de næste fire år.
20. februar:
Omar Abdel Hamid el-Hussein begraves på den muslimske gravplads i Brøndby. Politiet anslår, at 600-700 personer er dukket op for at tage afsked med ham.
Samme dag meddeler politiet, at man har fundet DNA-spor ved Krudttønden, der beviser, at Omar Abdel Hamid el-Hussein var til stede på gerningsstedet.
24. februar:
Finn Nørgaard bisættes fra Grundtvigs Kirke i København. Ligesom ved Dan Uzans begravelse er der flere repræsentanter fra regeringen og oppositionen.
25. februar:
Forældre til børnene på den jødiske Carolineskolen sender et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her beder de indtrængende om permanent politibeskyttelse, da de frygter, at skolen bliver nødt til at lukke pga. det høje trusselsniveau mod jøder i Europa og Danmark.
Senere kommer det frem, at Det Jødiske Samfund i månederne op til terrorangrebet gentagne gange har bedt Justitsministeriet og Politiet om hjælp af frygt for deres sikkerhed.
26. februar: De to personer, der blev anholdt den 16. februar, får forlænget deres varetægtfængsling i fire uger.
27. februar:
En 18-årig mand bliver anholdt i København. Han er sigtet for at have hjulpet den formodede gerningsmand med at skaffe en skudsikker vest og mindst en kniv. Dagen efter bliver han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han varetægtfængsles i 26 dage.
9. marts:
Hjemmeværnet beslutter at inddrage bundstykkerne til alle våbnene, som deres medlemmer opbevarer i private hjem. Løsningen er midlertidig og sker som en direkte konsekvens af terrorangrebet, hvor en af Hjemmeværnets M95-rifler blev brugt af gerningsmanden.
Den 14. april meddeler Hjemmeværnet, at fleres af dets medlemmer i protest afleverer hele geværet frem for at nøjes med bundstykket. Dermed er der tæt på at være under 4000 våben rundt omkring i danske private hjem.
14. marts: Flere end 1000 mennesker fra forskellige trosretninger slår fredsring om synagogen på Krystalgade. Blandt deltagerne er Dan Uzans far og digteren Yahya Hassan.
19. marts: Politiet anholder en 30-årig mand i København og sigter ham bl.a. for at have hjulpet med at skaffe gerningsmandens tøj fra det første attentat af vejen.
Samme dag præsenterer justitsminister Mette Frederiksen (S) redegørelsen af myndighedernes håndtering af sagen. I forlængelse af dette fremlægger justitsministeren 11 punkter, der skal forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. De 11 punkter kritiseres delvist af den borgerlige opposition og regeringens støtteparti SF, der ikke finder dem tilstrækkelige.
20. marts:
Politiet anholder og sigter en 25-årig mand tidligt fredag morgen. Dermed er antallet af sigtede personer op på fem. Sammen med den 30-årige person, der blev anholdt dagen forinden, bliver han fremstillet i et grundlovsforhør samme eftermiddag. Dommeren beslutter at varetægtsfængsle dem frem til den 26. marts, hvor de på ny skal fremstilles - denne gang sammen med de tre andre varetægtfængslede mænd.
30. marts:
Terrorbevægelsen Islamisk Stat hylder Omar Abdel Hamid el-Hussein i sit officielle digitale magasin, Dabiq.
- Det var også afvisningen af nationalisme, der drev Omar Abdel Hamid el-Hussein til - trods sin fødsel og opvækst i Danmark - at angribe danske jøder og danskere, der har hånet budbringeren (Muhammed, red.), indtil han opnåede at blive martyr i Danmark efter at havde sværget troskab til kalifatet fra Danmark, står der bl.a. i magasinet.
14. april:
En fortrolig redegørelse fra Rigsadvokaten viser, at Omar Abdel Hamid el-Hussein blev ekstremt radikaliseret under forskellige ophold i danske fængsler.
Se også: Tidligere PET-chef kritiserer myndigheder i Omar-sag
Den formodede gerningsmand talte angiveligt om at drage i hellig krig i Syrien, ligesom det står klart, at han delte celle med en 21-årig mand, der åbent havde udtrykt støtte til Islamisk Stat - og ligesom Omar Abdel Hamid el-Hussein var blevet indberettet til PET.