R-profil: K's nazi-sammenligning er desperat og barnlig

16x9
Zenia Stampe er udenrigsordfører for Radikale Foto: Scanpix

Stop nazi-islamisme.

Det budskab vil en del danskere nok stifte bekendtskab med de kommende dage, efter at Konservative mandag har sparket gang i en annoncekampagne, der blandt andet blæser til kamp mod islamismen, som ifølge det borgerlige parti har meget til fælles med nazismen.

Men kampagnen er alene et desperat forsøg på at skabe opmærksomhed og hjælper ikke reelt til at løse problemet med militant islamisme.

Sådan lyder kritikken fra Radikales udenrigsordfører Zenia Stampe.

- Jeg ser alene det her som et desperat forsøg på at skrue op for retorikken og ned for niveauet, siger R-ordføreren og fortsætter:

- Man bekæmper ikke militant islamisme ved i en valgkamp pludselig at sammenligne det med nazisme. Og det er derfor jeg bruger ordet ’barnligt’ om det her. Jeg kan ikke se, hvad det skal nytte i bekæmpelsen af den islamisme, vi jo alle sammen gerne vil til livs. I stedet for nu at have en debat om debatten og hvad der kan sammenlignes med det ene og det andet, bør vi i stedet diskutere, hvordan vi bekæmper militant islamisme. Og der gør Danmark jo allerede en masse, siger Zenia Stampe, der fremhæver Danmarks engagement i krigen mod Islamisk Stat i Irak, samt regeringens antiradikaliseringsplan.

- Det er jo ikke fordi der ikke er nogle partier herhjemme, der ikke tager det her problem meget alvorligt.

Men har de Konservative ikke en pointe i, at der er fællestræk mellem islamisme og nazisme – eksempelvis antisemitismen?

- Jo. Ekstremisme har mange fællestræk, uanset hvilket ophav de har. Uanset om de kommer fra højre eller venstre, fra den ene eller den anden religion. Der findes totalitarisme i alle ideologier, når de bliver drevet ud i det ekstreme. Men jeg kan jeg ikke se, hvad ideen med den sammenligning er.

På sociale medier er de Konservatives sammenligning også blevet mødt med megen kritik. Her er et udpluk:

Liberal Alliances Ole Birk Olesen:

Islamisme er slemt, men islamisme er ikke nazisme. Kommunisme er også slemt, men kommunisme er heller ikke nazisme. Al...

Posted by Ole Birk Olesen on Monday, April 13, 2015

Formand for Radikal Ungdom, Christopher Røhl:

Den tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger:

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen og folketingskandidat Naser Khader begrunder her, hvorfor de mener sammenligningen er på sin plads.