Nyheder

Læsernes spørgsmål om demens: Er det arveligt?

TV 2 har i en ny dokumentar fulgt Aage Rasmussen igennem fem år – fra han får diagnosen Alzheimers, og til han langsomt forsvinder. Du kan se dokumentaren "Da Aage forsvandt" på TV 2 tordag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY allerede nu.

Hvert år får op mod 10.000 danskere stillet diagnosen Alzheimers, som er dødelig. Imidlertid vil dette tal stige eksplosivt i fremtiden, viser en ny fremskrivning fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Hvor omkring 90.000 danskere i dag lider af en demenssygdom, vil det tal i 2040 være steget til hele 165.000.

- Hvis vi ikke finder en kur mod demens, så vil det se sådan ud i fremtiden. Det er skræmmende tal, for bag hver eneste tal i statistikken, er der en stor personlig lidelse. Ikke kun for personen selv, men også for de nærmeste pårørende, siger Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Torsdag morgen kunne læsere og seere chatte med Gunhild Waldemar her på tv2.dk. Her gav hun gode råd om Alzheimers, forebyggelse og behandling.

Du kan læse alle de gode spørgsmål - og svar - herunder.