Nyheder

Gode råd til køb af andelsbolig: Skal du frygte renteswaps?

Der er rift om andelsboliger i landets store byer, herunder især i København.

Foreningernes ventelister anvendes igen i stor stil, ligesom opslag i lokale supermarkeder, gratisannoncer i Den Blå Avis samt mund-til-mund metoden bruges i jagten på disse typer boliger.

Derudover er det heller ikke ualmindeligt at se andelsboliger blive sat til salg hos ejendomsmæglere. Nogle af disse er gode, men der findes også foreninger, hvor andelsboligerne af den ene eller den anden grund ikke kan sælges til maksimalprisen.

Det fortæller advokat Finn Träff fra Winsløw Advokatfirma. Han har speciale i fast ejendom og fungerer som bestyrelsesformand i Administrationshuset, der administrerer flere end 200 ejer- og andelsboligforeninger. 

Markedet er kompliceret, og man skal se sig for, fortæller Finn Träff, som her præsenterer 5 gode råd til køb af andelsbolig:

1. Søg bredt – ikke kun hos mæglere

Det er ikke længere alle andelsboliger, der kommer til salg hos en mægler. En billig andelsbolig sælger næsten sig selv, og så er der ikke behov for at bruge ejendomsmægler. Her skal man forhøre sig hos venner og bekendte, se efter opslag eller annoncer. Det kan være i lokale supermarkeder, Den Blå Avis eller andre steder.

Det kan også være en god ide at blive skrevet op på den eksterne venteliste i nogle foreninger, hvis der er mulighed for det. Det er dog langt fra alle foreninger, der fører sådanne ventelister, ligesom mange kræver, at man bliver anbefalet til ventelisten af et medlem af foreningen.

2. Se på stiftelsesåret

Dette er en utrolig simpel test.

De andelsboligforeninger, der er stiftet i årene 2005-2008 har ofte købt ejendommen dyrt. De kan have store lån, og nogle gange har de også været uheldige at indgå aftale om renteswaps eller lignende.

Der kan sagtens være udmærkede og veldrevne foreninger, der er stiftet i den periode, men man skal være ekstra varsom, når man kigger på en andelsbolig i de foreninger.

3. Vær ikke bange for renteswaps

Renteswaps er komplicerede finansielle produkter, og det har kostet mange andelshavere formuer, at deres forening har indgået en aftale om en renteswap. Ingen tvivl om det

Men når man køber, skal man være bange for overbelånte, dårligt administrerede og usunde andelsboligforeninger – ikke for renteswaps i sig selv.

Hvis en forening har en lav belåningsgrad og en sund økonomi, men også har en kedelig renteswap, så er værdien af renteswappen indregnet i maksimalprisen.

Det betyder groft sagt, at det er sælger, der allerede har betalt for alle ulykkerne, mens køber kan glæde sig over en fast rente – og en mulig økonomisk gevinst, hvis renten stiger igen.

4. Brug en advokat

Når man køber en andelsbolig, køber man ikke bare en lejlighed, men også en del af hovedejendommen. Man får i den forbindelse også andel i foreningens lån og eventuelle indtægter ved udlejning af erhverv eller eventuelle boliger. Det er faktisk mere kompliceret end at købe en ejerlejlighed

Hvis man vil undgå at købe sig ind i en forening, der har problemer eller risici, som man ikke er indstillet på, så skal man søge rådgivning hos en advokat.

I den forbindelse er det bedste der kan ske, at advokaten meddeler, at nu er alle dokumenterne gennemgået, og der er tale om et godt køb, som bare skal accepteres hurtigst muligt. Det bør være resultatet af rådgivningen i rigtig mange tilfælde, men det er også købers sikkerhed for ikke at købe katten i sækken.

5.Vær klar til at handle hurtigt

Hvis man bliver tilbudt en god og billig andelsbolig til maksimalprisen, skal man være klar til at handle hurtigt. Det betyder, at man skal have sin finansiering på plads på forhånd, og rådgiverne skal rykke hurtigt ud.

Man skal endelig ikke forsøge at krejle for at få slået 25 øre af prisen. Hvis der er flere om buddet, og det er der helt sikkert, så vil sælger blot vælge en anden køber.