Rødglødende debat: - Sommertid er helt og aldeles unødvendig

Brugerne på TV 2 Nyhedernes Facebook-side må have rødglødende tastaturer, for debatten om sommertid er særdeles aktiv. Mere end 800 brugere har kommenteret, ligesom opdateringen er blevet delt ca. 300 gange og ”liket” ca. 900 gange i skrivende stund.
I nat satte sommertiden i effekt, og det betyder, at vi alle sammen måtte stille uret en time, og dermed mistede de fleste af os en times nattesøvn.
De fleste ser helst sommertiden afskaffet
De mest populære indlæg i debatten er de, som gerne ser, at sommertiden hørte fortiden til:
Christina Falch: Andre lande har afskaffet det. Hvorfor kan vi ikke? Det er kun til forvirring.
Anita Maria Lærkegaard Jensen: Fuldstændig latterligt... Ser ingen grund til at skulle stille det skide ur.Dyrene, især landbrugsdyr som køer, bliver skrupforvirret og stresset over en "pludselig" ny malkningstid. Stod det til mig, skulle den pokkers sommertid fjernes. Og så bare have almindelig tid.
Lisa Taanquist: Sommertid er helt og aldeles unødvendig. Det er et irritationsmoment, og bør afskaffes hurtigst muligt.
Kirstine Friis Albrechtsen: Jeg kan ikke se pointen i det. Naturen stiller jo ikke uret en time tilbage eller frem to gange om året og der er rigtig mange der har problemer med det.
René Firring Givskud: Afskaf det ! Der er altid en markant stigning i påkørsler af vilde dyr. Og til os med børn så går der lige en lille uge inden deres ur har omstillet sig. Jeg kan ikke se der er nogen der vinder noget som helst ved det.
- Man kunne også stille badevægten 10kg tilbage
Selvom der er en klar overvægt af indlæg, der helst ser sommertiden afskaffet, har der også været plads til masser af humoristiske indlæg, der fx hellere vil indstille badevægten end uret.
Flemming Kulas: Tja, man kunne også stille badevægten 10kg tilbage.
Gregers Nielsen: Hver morgen ville jeg helst rykke uret en time tilbage.
Thordur Hilmarsson: kan man så måske også stille pengepungen frem med 10.000 kr.?
På trods af den meget negative stemning omkring at stille uret en time frem, er der også enkelte brugere, der ser sommertid som en gave:
Dorthe Evaldsen: Elsker sommertid. Sol, varme, lange aftner, godt med noget lys og energi. Elsker det bare.
Debatten kører fortsat, og du kan blande dig i nedenstående tråd:
Hvis du undrer dig over, hvorfor vi rent faktisk har sommertid i Danmark og det meste af Europa, kan du læse forklaringen i denne artikel.