Ny møg-sag for SKAT: Underkendt af EU

SKAT har gennem flere år indhentet teleoplysninger på et ukendt antal danskere for at finde ud af, om de skulle betale skat i Danmark.

Men den praksis underkendes nu af EU.

Ikke alene er praksis efter alt at dømme i strid Menneskerettighedskonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder – der begge beskytter retten til privatliv. Den er muligvis også i strid med hele to EU-direktiver.

Sådan lyder vurderingen i et hidtil hemmeligholdt dokument, som et kontor under EU-Kommissionen har sendt til Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen.

Skatteministeriet har mørklagt dokumentet, fordi ministeriet vil fremsætte et lovforslag i oktober i kølvandet på brevet, men TV 2 har i stedet fået aktindsigt direkte hos EU-Kommissionen.

Søren Sandfeld Jakobsen, professor og Ph.d ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, siger om brevet, der er et såkaldt uformelt svar – og altså ikke juridisk bindende:

- Skal man sige det meget simpelt, så underkender Kommissionen den danske praksis, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Bruger lov fra 1946

Brevet er dateret 19. december 2014 og er blevet til, fordi Skatteministeriet efter offentlig kritik – herunder fra Erhvervsstyrelsen - bad EU-Kommissionen afklare, om SKATs praksis stred mod EU-regler.

Sagen handler om en særlig paragraf ved navn ’8 d’ i skattekontrolloven.

Paragraffen blev til i 1946 – altså før både mobiltelefoner og internet – og giver SKAT ret til at kræve ”oplysninger, der af myndighederne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.”

Hvis politiet vil have udleveret f.eks. teleoplysninger i en straffesag, kræver det en begrundet mistanke og en dommerkendelse.

Sådan forholder det sig ikke, når det drejer sig om skattepligt, mener juristerne i Skatteministeriet.

SKAT har nemlig siden 2011 holdt fast i, at den næsten 70 år gamle paragraf kan bruges til at indhente historiske teleoplysninger, når SKAT skal vurdere, om en borger skal betale skat.

Eksempelvis sagde daværende skatteminister Thor Möger Pedersen således i et svar til Folketinget i marts 2012:

- Jeg kan derfor bekræfte, at SKAT uden brug af retskendelse i medfør af bl.a. skattekontrollovens § 8 D har ganske vide rammer for at forlange oplysninger fra teleselskaber m.v. til brug for skatteligningen, herunder også til brug for bedømmelsen af, om vedkommende er skattepligtig til Danmark. Det er en forudsætning, at oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, skrev skatteministeren i marts 2012.

EU: Paragraf giver ikke adgang til teleoplysninger

Det uformelle svar fastslår dog, at ministersvaret til Folketinget efter alt at dømme bygger på en fejlagtig og mangelfuld tolkning af EU-retten, og at SKAT i hvert fald ikke i lovens nuværende form har ret til at indhente oplysningerne.

- Det bestrides først og fremmest, at paragraf 8 D i skattekontrolloven kan fortolkes som om den giver skattemyndighederne adgang til teleoplysninger, står der blandt andet i det tre sider lange svar.

- Adgangen findes ikke i loven.

Det uformelle svar fra EU stiller spørgsmål ved, om den danske praksis er forenelig med to EU-direktiver, der skal beskytte borgernes ret til privatliv – herunder vores elektroniske.

Blandt andet er svaret skeptisk over for, om der er tale om ”væsentlige økonomiske eller finansielle interesser” for Danmark, når der ”kun” er tale om almindelige sager om skattepligt.

Er der ikke det, krænker SKAT først og fremmest databeskyttelsesdirektivet og som konsekvens heraf også e-databeskyttelsesdirektivet.

Det uformelle svar tager ikke direkte stilling til, om SKATs praksis krænker de to direktiver, men fastslår, at SKATs brug af skattekontrolloven i hvert fald ikke er forenelig med de krav, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s grundlæggende charter om rettigheder stiller.

- Formuleringen af paragraf 8 i skattekontrolloven er meget bred, og den indeholder ikke nogen som helst henvisninger til de typer af data, som skattemyndighederne kan indhente (…). I fraværet af de henvisninger forekommer det os, at bestemmelsen næppe kan fortolkes som en gyldig undtagelse til princippet om, at fortrolighed i forhold til kommunikation og datatrafik. Da fortrolighed i forhold til trafikdata og positionsoplysninger (’location data’, red.) er et generelt princip under e-databeskyttelsesdirektivet (og Chartret), er vores synspunkt, at en hvilken som helst undtagelse til et sådant generelt princip burde være udtrykkelig og klart identificerbar som en sådan og derfor skabe udtrykkelig reference til retten til adgang til trafikdata og positionsoplysninger, står der i brevet.

CEPOS: EU underkender SKAT

Hos CEPOS er chefjurist Henriette Kinnunen enig i kritikken fra EU, der er på linje med en analyse, CEPOS lavede for tre år siden

- Svaret underkender klart SKATs praksis og er mere end et vink med en vognstang om, at SKAT er på vej til at få tørt på af EU-Kommissionen, hvis de fortsætter ad samme spor siger Henriette Kinnunen.

Skatteministeriet inddrog Kammeradvokaten, statens advokat, allerede i december 2011. Kammeradvokaten konkluderede fem måneder senere, at SKATs praksis hverken krænkede Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller persondataloven, der implementerer ét af de to EU-direktiver, sagen handler om.

Kammeradvokaten undersøgte aldrig, om det andet EU-direktiv – e-databeskyttelsesdirektivet - var foreneligt med SKATs praksis. Den problemstilling gik tilsyneladende først op for Skatteministeriet i sensommeren 2013, da spørgsmålet blev rejst i medierne.

Chefjurist Henriette Kinnunen kritiserer, at SKAT fortsatte med sin praksis, selv efter at der offentligt blev rejst tvivl om lovligheden.

- Siden de første advarsler begyndte, har de alligevel bedt om teleoplysninger i 21 sager. Så SKAT har lavet lovbrud i hvert fald 21 sager. Det fremgår af et ministersvar og illustrerer, at de har haft et ret nonchalant forhold til, om de har krænket ikke kun EU-retten, men også almindelig retssikkerhed og borgernes ret til private oplysninger, siger Henriette Kinnunen.

Det uformelle svar fra EU-Kommissionen har ingen retslig virkning, for det er EU-domstolen, der fortolker af EU-retten.

Ministerium vil se på loven

Skatteministeriet har dog nu nedsat et udvalg, der skal modernisere skattekontrolloven. Det nærmere sigte er endnu ukendt.

Hvor omfattende Skatteministeriets problem er, er fortsat uvist.

Det uformelle svar fra EU-Kommissionen anerkender, at der er en gråzone, der er åben for fortolkning, men antyder samtidig, at problemerne ved at ville bruge teleoplysninger i almindelig skattesager er så store, at ingen dansk lov kan udbedre dem, vurderer professor Søren Sandfeld Jacobsen.

- Når man laver et alvorligt indgreb, skal det være i en stor sags tjeneste. Kommissionen antyder, at det SKAT vil med det her, det er til brug for ganske almindelig skatteligning. Det er jo ikke sådan, at vi står med 10 mennesker, hvor man har en kraftig formodning om, at de har ført de danske skattemyndigheder bag lyset for milliarder. Det handler om ganske almindelig skatteligning - er denne borger skattepligtig i Danmark eller Tyskland?

Der antyder Kommissionen, synes jeg, at det er ikke alvorligt nok, siger Søren Sandfeld Jacobsen.

Hvis den udlægning er korrekt, vil kun en ændring af EU-direktiverne gøre det lovligt for SKAT at indhente teleoplysninger.

Et andet centralt kritikpunkt i det uformelle svar er, at loven er så bredt formuleret, at den reelt kan tolkes som at give SKAT adgang til hvad som helst, der kunne have betydning for skattesager.

Dermed er SKAT på kollisionskurs med både EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ifølge det uformelle svar er det nemlig et krav i charteret og konventionen, at loven klart og udtrykkeligt siger, i hvilke situationer en myndighed kan gøre indgreb i de rettigheder, som chartret og konventionen sikrer – herunder retten til privatliv og kommunikationshemmeligheden.

Muligvis kan SKAT få adgang

Denne konflikt kan dog repareres, siger Søren Sandfeld Jacobsen.

- Det kan de gøre ved at være langt mere præcise og fortælle borgerne, hvad det skal bruges til, hvor stort SKATs mistankegrundlag skal være, og hvilke sikkerhedsgarantier vi har som borgere, når SKAT er ude i dette ærinde. Det skal være meget klart i forarbejderne, hvilke særlige tilfælde der skal være tale om, så man ikke bare åbner en ladeport med den hjemmel (paragraf 8 d, red.). Og det er der masser af fornuft i. For det er lige præcis det, der er problemet med den her bestemmelse fra 1946. Den er så bred, at den kan rumme hvad som helst, siger Søren Sandfeld Jacobsen.

Han mener, at det bliver spændende at følge, hvad Skatteministeriet beslutter sig for.

- SKAT skal træffe en vanskelig beslutning. De kan vælge at være frisk fyr-agtige og sige, at vi læser Kommissionens udtalelse, som om den grundlæggende løfter nogle advarselssignaler, men ikke er uenig i, at man kan bruge den her bestemmelse til det - det kræver bare, at man udformer det mere præcist, og det agter vi nu at gøre med et lovforslag, siger Søren Sandfeld Jacobsen.

- Eller man kan sige: Det tør vi ikke. Vi må nok se i øjnene, at Kommissionen mere end bare rejser nogle advarselssignaler, og at den mere end bare antyder, at hvis det var den, der var EU-domstolen, så ville den sige, at det her stadig var i strid med EU-retten.

Hverken SKAT, Skatteministeriet eller skatteminister Benny Engelbrecht (S) har torsdag ønsket at stille op til interview om sagen.

SKAT indstillede sin praksis i august 2013.