Københavneri i medierne: Her er de pinligste fejl
Er de landsdækkende medier for fokuserede på Københavner-historier? Det debatterede TV 2s kritiske mediemagasin ”Presselogen” søndag.
P4 Fyn har samlet nogle af de pinligste eksempler på manglende kendskab til det øvrige Danmark eller simple tanketorsk fra nogle af de landsdækkende medier. Du kan høre journalisternes tåkrummende udtalelser på soundcloud ved at søge på hashtagget #kbhalarm. Du kan også komme til siden ved at klikke her.
Det er udtalelser som: "Jammerdal eller Jammerbugt - eller hvad det nu hedder oppe i Nordjylland."
Og: "Narkotika bugner på flere af landets uddannelsesinstitutioner" - til trods for, at man kun har besøgt uddannelsessteder i hovedstadsområdet.
Det er også hyppige udtalelser som "derovre på Fyn", der afslører en vis distance fra de landsdækkende medier til det øvrige Danmark. Blandt de medier der står bag nogle af udtalelserne er TV 2 NEWS, DR 2, Radio24syv og DR P4s regioner.
Både chefredaktører fra Politiken, Berlingske, Søndagsavisen og Jydske Vestkysten var i panelet denne søndag, hvor de debatterede københavneriet i de danske medier.
Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen og Politikens chefredaktør Bo Lidegaard skulle blandt andet sætte kryds på en akse over, om de lå tættest på at være en Københavner-avis eller en landsdækkende avis.
Du kan se, hvor de satte deres kryds ved at gå ind på TV 2 PLAY - klik på dette link.
Politiken lavede for et par uger siden en lille bommert, da de skrev følgende rubrik:
Aabenraa Kommune skrev med et glimt i øjet følgende på kommunens facebookside:
På Aabenraa kommunes side på facebook skrev kommunen "Det er i sandhed en stor dag for grænselandet i dag", efter Politiken havde været ude og erkende, at Danmark allerede er landfast med Tyskland: