Nyheder

Dagbog fra en valgkamp. Den 14/3: Muren er grim

Den 17. marts er der valg til det israelske parlament Knesset. Ulla Terkelsen er taget til Israel for at dække valget sammen med TV 2|NYHEDERNE's faste korrespondent i Jerusalem, Steffen Jensen. Op til valget vil Ulla Terkelsen skrive dagbog om sine oplevelser fra valgkampen. 

Der er ingen aviser på papir i Jerusalem

om lørdagen. Lørdag er sabbat. Sabbat‘en er en seriøs sag i Israel. Vi avis freaks lider, når morgenen skal gennemstås uden avispapir i hånden. Koppen med pebermynte te er ikke nok. Men der er heldigvis aviser på nettet, og de meningsmåler på livet løs.

De seneste meningsmålinger før valget på tirsdag viser tilbagegang for premierminister Benjamin Netanyahus Likud parti. Fremgang for oppositionen. 

Men derfor betyder det ikke automatisk, at oppositionen kommer til magten på tirsdag. Netanyahu er upopulær i udlandet. Men udlandet skal ikke glæde sig for tidligt. For der skal efter valget kalkuleres og lægges til og fra med et utal af små partier, før en regering kan få flertal. Det er ligesom i Danmark. Politisk pillearbejde. Hvis Netanyahu og hans parti Likud er bedre end oppositionen i fasen efter valget end i fasen før, så forbliver Bibi, som de kalder Netanyahu her, ved magten.

Vi var en tur i Betlehem i dag. Vi ville minde os selv om dette områdes komplicerede problemer og moralske dilemmaer. For når man færdes i hvert fald i Tel Aviv, så kan man godt helt glemme, at Israel ligger i en international farezone. At Israel er et demokrati, der praktiserer politistatsmetoder for - siger de i Israel – at beskytte sig imod terror.

Tel Aviv ligner en almindelig storby. Den er kun en ualmindelig by på den måde, at den er ualmindelig dejlig. Placeringen ved havet er automatisk smuk. Stranden er byens ”piazza”, byens samlingspunkt. Der samles man, har det skægt og hviler ud i solen og leger.

Byen er i konstant udvikling. Bydele, der indtil for kort tid siden var nedslidte industrikvarterer med tomme lagerbygninger med smadrede vinduer, de er under kraftig ”gentrification” (”forædling”).  Altså opstår der kunstgallerier, restauranter og caféer, ny boliger, og især unge flytter til den slags kvarterer. 

 Tel Aviv er en økonomisk boom-by. Ny små firmaer, ”upstarts”, opstår hele tiden. Fantasien blomstrer. Gade- og fortovslivet fortæller om muntre mennesker, alt tyder på fred og ingen fare.

Når man snakker med folk i Tel Aviv, fortæller de, at de ikke dagligt mærker Israels sikkerhedsproblemer. De mærker skam problemer, som stigende boligpriser f. eks. Men ikke eksistensproblemer. De bliver ikke hele tiden mindet om, at deres land eksistens og de selv er på prøve. Om at mange vil dem til livs.

I Jerusalem føler man tydeligt, at man er i et farligt område af verden. Byen er usammenhængende. Meningernes ubønhørlighed og de mange repræsentanter i gadebilledet for religiøs ortodoksi minder om, at her hersker permanent mental undtagelsestilstand. Her bliver der ikke givet ved dørene, her står man fast på sin ortodoksi.

Man skal igennem afspærringer og check points for at køre over til Betlehem og spise lammekoteletter hos Abu Suz, en palæstinensisk kristen restauratør med Mellemøstens bedste lammekød, siges det. Og der er meget lammekød i Mellemøsten. Turen over til ham fra vores del af Jerusalem tager under 20 minutter i bil. Men: Man skal have pas med. Og lige udenfor restauranten i Betlehem står den høje betonmur, der skal holde de stridende parter fra hinanden. Muren er grim. Den repræsenterer politik på et meget lavpraktisk niveau. Når der skal mure til for at holde mennesker fra hinanden, så er den gal. Så er politik på det højere niveau slået fejl.

Der var en mur i Tyskland engang, som forsvandt. En mur i Belfast, der i hvert fald på papiret er forsvundet. I Betlehem er den der endnu, og den er meget høj.

Kollega Steffen Jensen har boet i Israel i 25 år. Han kørte bilen i dag. På vejen fra Jerusalem og over til Betlehem snakkede vi i bilen mest om valget i Israel og om, at vi var sultne. Da vi kørte derfra efter lammekoteletterne, talte vi mest om den høje mur, og den tragedie, den repræsenterer. 

Muren er umulig at komme udenom, den skæmmer og deprimerer. Steffen fortalte om diverse slag, han været med i som journalist på Vestbredden, om diverse faser i forholdet mellem Israel og palæstinenserne, om besværet med at holde håbet oppe om en løsning, også efter valget. Virkeligheden her har lidt for tit gjort håbet til skamme. 

Men lammekødet smagte fantastisk godt. Der var mange glade gæster til frokost. Livsnyderiet får altid en ekstra og vigtig betydning, når sammenhængen og ”the setting” er sørgelig.