Se tjeklisten: Her er tegnene på, at et barn kan blive kriminel

De har n√¶rmest lige l√¶rt at binde deres sn√łreb√•nd, og allerede er de p√•f√łrt de stempler, der afsl√łrer, om de bliver kriminelle senere i livet eller ej.

Vi taler om syv-√•rige unger. If√łlge en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velf√¶rd, SFI, som Det Kriminalpr√¶ventive R√•d har taget initiativ til, kan man se nogle klare f√¶llestr√¶k p√• de syv-√•rige, der er blevet kriminelle som 15-√•rige, mens det er nogle helt andre ting, der g√•r igen blandt b√łrnene, der har lavest risiko for at bryde loven. 

Ikke overraskende er der en del tr√¶k under overskriften "social arv", der g√•r igen blandt de unge kriminelle. Men det er langt fra alle b√łrn fra ressourcesvage familier, der ender som kriminelle.

Statistisk set er det hver femte i h√łjrisikogruppen, der ender med at have beg√•et kriminalitet som 15-√•rig, mens det blot er hver tyvende af de √łvrige unge. 

SFI har unders√łgt, hvad der beskytter b√łrn, og hvad tr√¶kker i den gale retning. 

If√łlge unders√łgelsen, der offentligg√łres onsdag, √łger det sandsynligheden for, at b√łrn kommer til at beg√• kriminalitet: 

  • At barnet er en dreng. 
  • At barnet har lav selvkontrol og mangler empati. 
  • At barnet ikke er den √¶ldste i s√łskendeflokken. 
  • At for√¶ldrene ikke har nogen uddannelse. 
  • At for√¶ldrene er arbejdsl√łse. 
  • At familien er fattig. 
  • At familien bor i et udsat boligomr√•de. 
  • At for√¶ldrene har f√•et en betinget eller ubetinget dom for kriminalitet. 
  • At moderen har psykisk sygdom. 
  • At moderen har et misbrug, f.eks. et alkoholproblem. 
  • At familien er brudt. 
  • At moderen fik b√łrn allerede som teenager. 
  • At for√¶ldrene har mange konflikter. 
  • At for√¶ldrene bruger voldelige opdragelsesmetoder. 
  • At barnet har haft mange skoleskift. 
  • At barnet har konflikter med kammerater og har sv√¶rt ved at h√•ndtere dem p√• en god m√•de. Det kan ogs√• h√¶nge sammen med, at de k√¶mper med andre udfordringer - f.eks. derhjemme.  
  • At barnet mangler sociale relationer. 
  • At barnet har antisociale venner. 
  • At barnet bliver mobbet. 
  • At barnet er sammen med venner uden opsyn af voksne. 
  • At barnet har tidlig alkoholdebut. 

Omvendt er der mindre sandsynlighed for, at den syv-√•rige har beg√•et kriminalitet i en alder af 15, hvis det: 

  • Har en positiv selvopfattelse. 
  • Har gode verbale f√¶rdigheder. 
  • N√•r for√¶ldrene bruger tilstr√¶kkelig tid med barnet. 
  • N√•r barnet f√•r opm√¶rksomhed fra for√¶ldrene. 
  • N√•r barnet trives i skolen. 
  • N√•r barnet klarer sig godt i skolen. 
  • Er velfungerende i sociale sammenh√¶nge. 
  • G√•r til fritidsaktiviteter. 
  • N√•r moderen har v√¶ret ressourcest√¶rk nok til at ops√łge hj√¶lp fra kommunen, hvis barnet har problemer, eller l√¶gen, hvis hun f.eks. selv har psykiske problemer. 

Dårligt selskab

Da b√łrnene, som SFI unders√łgte, var 11, s√• forskerne ogs√• flere f√¶llestr√¶k blandt b√łrnene i h√łjrisikogruppen. 

Det √łgede f.eks. deres risiko for at beg√• kriminalitet, hvis de flere gange om ugen var sammen med venner uden for hjemmet. Det kan nemlig v√¶re tegn p√•, at barnet s√łger v√¶k, fordi der ikke er rart at v√¶re derhjemme, eller at for√¶ldrene ikke blander sig i, hvad barnet laver. 

Det √łger ogs√• risikoen for det, man i gamle dage kaldte at komme i "d√•rligt selskab". 

De b√łrn, der var glade for deres liv som 11-√•rige, havde mindre tilb√łjelighed til at have beg√•et kriminalitet, da man m√łdte dem igen som 15-√•rige. 

B√łrn, der er glade for at g√• i skole og ofte l√¶ser i fritiden, er ogs√• mindre tilb√łjelige til at beg√• kriminalitet senere. 

At v√¶re glad og trives i skolen fort√¶ller noget om, hvilke ressourcer b√łrnene har i skolen og i deres netv√¶rk, og at de er positive, selvom de m√łder modgang. Og det er vigtigt at f√• med fra denne unders√łgelse, der det fra en af forskerne bag. 

- Det betyder, at indsatser, der arbejder med de udsatte b√łrns trivsel og gl√¶de ved livet, kan have afg√łrende betydning, vurderer Stine Vernstr√łm √ėstergaard fra SFI, der har v√¶ret med til at lave unders√łgelsen. 

Bag unders√łgelsen "P√• vej mod ungdomskriminalitet"

Det Nationale Forskningscenter for Velf√¶rd, SFI, har fulgt 3.038 danske b√łrn, f√łdt i 1995.

SFI har oplysninger om b√łrnene fra, da de var syv, 11 og 15 √•r. 

20 pct. af de syv-√•rige havde v√¶ret udsat for mange risikofaktorer og er dermed i en h√łjrisikogruppe for at beg√• ungdomskriminalitet. 

Hver femte af dem havde beg√•et kriminalitet som 15-√•rige. 

Hver 20. af de unge, der ikke var i h√łjrisikogruppen, havde beg√•et kriminalitet som 15-√•rige.

Unders√łgelsen bygger p√• data fra SFI's "B√łrneforl√łbsunders√łgelse", der f√łlger en repr√¶sentativ stikpr√łve p√• 6.000 b√łrn f√łdt i 1995 af m√łdre med dansk statsborgerskab. 

Kilde: SFI