Nyheder

Når det gælder mobile-pay er Danmark et uland

En af mine bekendte fra Kenya kom for nogle år siden til Danmark. Fra lufthavnen tog han en taxa til sit hotel i centrum, og da han var fremme tog han sin mobil frem for at betale og spurgte chaufføren, hvor meget turen kostede. Chaufføren kiggede på ham og spurgte, hvad han havde gang i. – Jeg vil bare gerne betale med min mobil, sagde han. – Det kan du sgu da ikke, svarede chaufføren. Min bekendte, der er et høfligt menneske, mumlede forsigtigt noget om, hvad pokker det var for et uland, han var kommet til.

Han – og alle kenyanere – er nemlig vant til at betale med mobilen som noget af det naturligste i verden. Jamen, har de da alle sammen en mobil i Kenya? Oh, yes. Masaien ude på savannen har en, den lasede gedehyrde har en, den underbetalte sekretær og den fortravlede hushjælp har en. De har måske ikke alle en smartphone, men de har en mobil. Mange af dem har faktisk flere. En aften, hvor jeg var ude til middag med nogle kolleger i Nairobi, væltede Rachels taske på gulvet. Blandt læbestift, nøgler og desinficerende håndgelé lå fem mobiltelefoner. Rachel havde en til hvert mobilselskab, så hun var sikret dækning, lige meget hvor hun befandt sig.

280 millioner afrikanere har ingen bankkonto

I Kenya hedder mobilbetaling m-pesa, m for mobil, pesa betyder betaling på swahili, det fælles sprog i Østafrika. Det var den største mobiludbyder i Kenya, Safaricom, der i 2007 lancerede den nye måde at betale på. Derefter gik det hurtigt, og i dag bruger alle m-pesa. De fleste i Kenya bruger taletidskort, så Safaricom havde i forvejen er kæmpe net af taletidssælgere spredt over hele det store land. I Danmark foregår mobilbetaling som bekendt ved, at man overfører penge til et telefonnummer, og så bliver beløbet trukket på ens konto. Her skal man med andre ord ikke bevæge sig fysisk. I Kenya går m-pesa i princippet ud på, at man går hen til sin m-pesa kiosk og sætter penge ind på den konto, man har på sin mobil (280 millioner afrikanere har ingen bankkonto, fordi bankerne ikke vil vide af dem). Det eneste, der kræves for at komme i gang, er et nationalt ID-kort. 

Med m-pesa er pengene begyndt at flyde på kryds og tværs – hele tiden. Med mobilen kan man betale for sine varer i supermarkedet, bønder kan afregnes over store afstande, man kan sende penge til sine slægtninge, der bor langt væk, gæld kan ordnes, afdrag på lån klares med nogle få tryk på mobilen, og du betaler din mangoforhandler uden at slæbe rundt på kontanter og kort. Modtageren får besked på sin mobil og henter pengene i en m-pesa kiosk. Systemet er sikkert og næsten gratis, Safaricom tager en promille af beløbet (og har scoret kassen på konceptet).

Smart metode til at afdrage gæld på

Det begyndte i 2002, da nogle kloge hoveder satte sig sammen for at finde en smart metode til at afdrage gæld på. Mange fattige kenyanere optager mikrolån, og der blev brugt mange timer på at gå frem og tilbage med kontanter, afstandene kan være store. Da først den var klaret, var der ikke langt til at udvikle ideen til det, den er blevet til i dag. I forvejen var Kenya langt fremme med it-teknologi, det er et af de lande, som udenlandske investorer har et godt øje til. Så m-pesa kom til verden på en blanding af nødvendighed, kloge hoveder og et marked, der både kunne og ville. For den enkelte er det nemt, for samfundet er det godt at pengene bevæger sig.

M-pesa er et begreb, som ingen i Kenya tænker over. De bruger det bare – hele tiden. Også i taxaer.