Asbest ved skole - hvem er i kræft-risikozonen?

Data om tidligere skolelever fra fire aalborgensiske skoler undersøges nu for at se, om de har større risiko for kræft end andre De tidligere skole

Data om tidligere skolelever fra fire aalborgensiske skoler undersøges nu for at se, om de har større risiko for kræft end andre

De tidligere skolelever gik på fire skoler, der lå klos op ad Dansk Eternit Fabrik, der arbejdede med det kræftfremkaldende stof asbest.  

Eternitfabrikken producerede tagbeklædning med asbest fra 1927 til midten af 80'erne. Og der var "virkelig drøn på asbestbrugen" i 1960'erne og 70'erne, fortæller Øyvind Omland, der er professor og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg. 

Han står i spidsen for undersøgelsen, der krydstjekker data om tidligere skolelever og cancerregistret for at se, om der er flere kræfttilfælde. 

Undersøgelsen omfatter 16.421 nordjyder, der gik i skole mellem 1950 og 1980. 

De gik på enten Sønderbro Skole, Vejgaard Vestre Skole, Østermarkens Skole eller Alléskolen, der alle lå mellem 100 og 700 meter fra eternitfabrikken samt i vindretningen, der førte løs asbest fra fabrikken ud i nærområdet. 

Men man skal ikke være nervøs, hvis man gik på en af de fire skoler dengang, forsikrer professoren. 

- Der er en let øget kræftrisiko, men den er meget lille, siger Øyvind Øland. 

Han udlægger risikoen således: 

  • Der er 130 tilfælde af lungehindekræft i Danmark om året. Langt de fleste af dem er folk, der har arbejdet direkte med asbest. 
  • Og der er tre gange så høj risiko for mænd i Nordjylland, fordi de netop arbejdede på eternitfabrikken eller skibsværftet i Aalborg i perioden, hvor man anvendte asbest. 
  • 13 pct. af lungehindekræfttilfælde kan ikke tilskrives, at folk har arbejdet direkte med asbest. 
  • Det er typisk kvinder, der har vasket deres mands arbejdstøj og derved er blevet udsat for asbest. En undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital viste for nylig, at 11 kvinder i Nordjylland med lungehindekræft havde en mand, far eller søn, som arbejdede med asbest i Aalborg.
  • Fordelingen af kvinder med lungehindekræft er ens over hele landet. Og der er næsten ingen kvinder, der har arbejdet med asbest. 
  • Derfor konkluderer forskerne, at der alene ud fra fordelingen af kvinder med lungehindekræft er et rimeligt grundlag for at vurdere den miljømæssige påvirkning som meget lille. 

 

Skåret ud i pap: Der vil være ca. to tilfælde af lungehindekræft om året i Nordjylland, der skyldes, at der var asbeststøv i luften i en årrække. 

- Vi ved fra andre steder, bl.a. en italiensk undersøgelse, at der er en let øget risiko for at få lungehindekræft fra miljøet omkring én, men den er meget lille. Vi er nu ved at undersøge, hvordan den ser ud i Aalborg. Men efter min beregning vil der være ca. to tilfælde om året i Nordjylland, siger Øyvind Omland. 

Der går mange år - fra 20 til 50 - fra, at man har været udsat for asbeststøv til, at man evt. udvikler lungehindekræft. 

Når man arbejder med asbest skal man i dag beskytte sig med støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning og åndedrætsværn.

 

 

 

Indånding af asbeststøv øger risikoen for lungekræft, lungehindekræft, æggestokkræft, bughindekræft og strubekræft. Nogle studier tyder også på, at asbest øger risikoen for kræft i tarm og spiserør.

Man har fundet sammenhænge mellem asbest og kræft ved at studere kræftforekomster blandt mennesker, der har arbejdet med asbest, og i sjældne tilfælde af ægtefæller til asbestarbejdere eller folk, der har boet i nærheden af asbestproduktion.

Der går mange år (typisk 20 - 40 år) fra, man har været udsat for asbeststøv, til man evt. udvikler lungekræft eller lungehindekræft.

Lungehindekræft er en sygdom, der især forbindes med udsættelse for asbest, og som ikke forårsages af tobaksrøg. Lungekræft derimod, kan også kan skyldes andre kræftfremkaldende stoffer, især fra tobaksrøg.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse