Ekspert om tvangsfjernelse af 15-årig: Værst tænkelige beslutning
Tvangsfjernelse af unge mennesker fra hjem, hvor der er en frygt for, at de bliver radikaliseret, er en del af en ny form for forebyggelse, som man må forholde sig til.
Sådan lyder det fra integrationsminister Manu Sareen (R) efter det er kommet frem, at Aarhus Kommune i september 2014 tvangsfjernede en 15-årig dreng fra hans far på grund af frygt for radikalisering. I stedet har kommunen ifølge Jyllands-Posten anbragt drengen på en sikret institution.
Professor i retsvidenskab Eva Smith fra Københavns Universitet kalder den beslutning for den værst tænkelige:
- Det drejer sig om at finde en foranstaltning, som kan hindre det, man frygter – og hvis det er rigtigt, at han er blevet anbragt på en sikret institution, så er han anbragt med kriminalitetstruede unge eller unge, som allerede har begået kriminalitet. Alle forældre med teenagebørn siger til hinanden, at bare vores dreng ikke kommer i dårligt selskab – på en sikret institution er der altså kun dårligt selskab, siger Eva Smith til TV 2.
Hun kalder samtidig kommunens beslutning om tvangsfjernelse for ”langt ude.”
- Det er en meget mærkelig reaktion. For mig at se ville det mest fornuftige – hvis man frygter radikalisering – være at sætte en mentor på. Altså et voksent, muslimsk menneske, som man forsøger at gøre til drengens bedste ven og som samtidig forsøger at være en rollemodel for ham, siger Eva Smith.
Ifølge Manu Sareen har kommunen foretaget afvejningen mellem hjemmet og institutionen.
- Jeg vil vædde på, at dér, hvor han kommer fra – de miljøer, man eventuelt kan forestille sig (at han kommer fra, red.) er langt værre end andre miljøer, lyder det fra ministeren.
Han fortsætter:
- Det her er 2015, og vi står over for nogle fuldstændig nye problemer, og det her er en af løsningerne.
Ved flugtrisiko er eneste mulighed de sikrede institutioner
Lektor i socialret ved VIA University i Aarhus, Bente Adolphsen, sige til TV 2, at begrundelsen for at kommunen har anbragt den 15-årige på en institution må være, at der er tale om omsorgssvigt fra faderens side.
- Risiko for radikalisering kan ikke være hele begrundelsen. Den må være, at faderen ikke drager tilstrækkelig omsorg for sin dreng i og med, at faderen præger ham i en retning, der ikke er en sund udvikling. Det er ikke ualmindeligt, at prægning af børn kan være en omsorgssvigtende faktor, siger hun.
Bente Adolphsen peger ligesom Eva Smith på, at en sikret institution bruges som et alternativ til fængsel for kriminaliserede unge. Hun siger dog samtidig, at der ikke er andre løsninger i Danmark, hvis man samtidig vurderer, at den 15-årige vil flygte tilbage til faderen.
- Problemet er, at man åbenbart vurderer, at drengen selv flygter, for hvis han selv ville væk fra faderen, kunne man have anbragt ham på et almindeligt opholdssted, som faderen ikke kendte til. Hvis der er en flugtrisiko, så har vi ikke så mange andre muligheder end de sikrede institutioner, hvor man som det eneste sted må læse døre og afdelinger.
Børn kan anbringes, hvis de udgør en fare for sig selv
Ifølge Jyllands-Posten søndag valgte Aarhus Kommune i 2014 at tvangsfjerne den unge mand fra faderen og anbringe ham på en institution, som holdes hemmeligt for faderen, fordi kommunen og politiet modtog underretninger om, at faderen radikaliserede sin søn og ville sende ham til Syrien som kriger.
Tvangsfjernelsen er formentlig den første af sin art i Danmark, men den er ifølge Manu Sareen helt legitim.
- Jeg kender ikke den konkrete sag, men jeg synes, det er legitimt at anbringe unge mennesker på den baggrund. I Serviceloven er det sådan, at børn og unge kan anbringes, hvis de udgør en fare for sig selv og andre.
Der er ikke noget bevis for, at han vil begå skade på sig selv eller andre?
- Man kan ikke bare tvangsfjerne et barn eller et ungt menneske i Danmark uden, der ligger en konkret vurdering, som Børne- og Ungeudvalget i den enkelte kommune skal tage stilling til.
Faderen til den 15-årige afviser over for Jyllands-Posten, at han skal have radikaliseret sin søn.