Budskab ved Dan Uzans begravelse: Vi skal tilbage til livet

Flere tusinder var mødt op på en kold og grå eftermiddag i februar, onsdag 18. februar, da den 37-årige jødiske vagt Dan Uzan skulle begraves på Mosaisk Vester Begravelsesplads i København.

Dan Uzan mistede livet natten til søndag, da han blev ramt af skud affyret af en 22-årig mand, som man formoder var Omar Abdel Hamid El-Hussein, foran synagogen i Krystalgade i København.

Kvinder og mænd i mørke frakker, de fleste af mændene med sorte eller hvide kalotter, gik i et stille tempo og med sagte stemmer ned ad Vestre Kirkegårds Allé, der med sine nøgne træer ned langs alleen mindede alle om, at det stadig var vinter.

For begge ender af alléen havde politiet afspærret for al gennemkørsel af motorkøretøjer. Tre blå politirugbrød lukkede vejen af. Foran politibilerne stod både mandlige og kvindelige betjente med maskingeværer, skudsikre veste og uniformer. De blå politibiler dannede kontrast til den røde murstensmur, der løber hele vejen ned langs Vestre Kirkegårds Allé og afskærmer kirkegården fra resten af den pulserende hovedstad.

Fodgængere fik lov at passere forbi politivognene. Flere tusinde mennesker var samlet på ét sted, men uden at tale, grine eller hilse højlydt på hinanden. Stilheden på alleen føltes næsten som et vakuum.

Ved indgangen til kirkegården stod en håndfuld betjente på hver side af kirkegårdens store mørkegrønne smedejernslåge. To sorte labradorhunde snusede til gæsternes frakker og tasker, inden de fik lov at gå ind på kirkegården. En høj fyr havde en basketball overtegnet med autografer med, som hundene snusede til.

Overfor indgangen til kirkegården, på den anden side af vejen, på et stykke græsplæne, stod alle journalister bag et rødt og hvidt politibånd, der markerede, hvor tæt de måtte gå på kirkegården. 30-40 danske og udenlandske journalister var mødt op med kameramænd. 10 sendevogne var parkeret skråt ind over græsplænen. Men journaliststaben var overraskende stille i dag i forhold til de tidligere dage.

Bag kredsen af journalister gik et lysegråt kollegium i et med vinterhimlen. En mørkklædt betjent markerede, hvor bygningen sluttede og himlen begyndte. Med et gevær holdt han vagt over kirkegården og de mange tusinde mennesker, der var samlet.

En hebraisk sang tonede sig ud over den røde kirkegårdsmur. Journalister, forbipasserende, der stod af deres cykler, og håndværkere, der var i gang med noget vejarbejde i nærheden, stod stille. Efterfølgende holdt Dan Rosenberg Asmussen en tale. Han takkede blandt andet Dan Uzan for at have været vagt foran synagogen. Også tidligere overrabiner Bent Melchior og hans barnebarn, rabbiner Jair Melchior, holdt taler, hvor de understregede, at det var vigtigt, at folk ikke gik fra begravelsen uden, på en eller anden måde, at løfte sig op. Han fortalte, at det var vigtigt, at folk huskede at leve videre, selvom det var svært. Også tidligere overrabbiner, Bent Lexner, var til stede ved begravelsen.

Igen blev der sunget på hebraisk, og efterfølgende blev kisten båret til graven, hvor den blev sænket ned. 12 mænd bar ifølge jødisk tradition kisten til graven.

Da ceremonien var slut, forlod de fremmødte kirkegården. De gik i en fælles menneskestrøm ned langs kirkegården. Det var en tydeligt rørt statsminister Helle Thorning-Schmidt, der kørte af sted.

Kunne have været hendes søn

En kvinde i strømmen af mennesker, der var taget til begravelsen med en anden kvinde og to børn, kendte Dan Uzan meget godt. Hendes søn var på vagt lørdag aften. Det var Dan Uzan, der afløste ham.

- Jeg er her for at vise min sympati. Det kunne have været min søn. Både min søn og stedsøn arbejder som vagter ved synagogen, fortalte kvinden, der af hensyn til sin sikkerhed ønsker at være anonym.

En af de yngste af pigerne trådte frem og afbrød moren.

- Man skal have lov at være vagt, uden at man bliver skudt, siger hun.

Sammen gik de videre ned langs den røde mur og de bare træer på alléen.

Rene Chawes gik sammen med Susanne Kabali. De røg begge en cigaret og kiggede ned i fortovet med triste miner. De kendte Dan Uzan.

Deres søn spillede fodbold sammen med ham på det jødiske fodboldhold Hakoah. For blot en uge siden mødte Rene Chawes ham på en fælles vens bar.

- Jeg inviterede mig med til min 60 års fødselsdag. Den kommer han ikke til nu, fortæller han til tv2.dk.

- Alle kendte Dan Uzan. Han var et menneske med en utrolig rummelighed over for andre mennesker. Uanset hvem man var, hvor man kom fra eller hvad man troede på, sagde hans kone.

Susanne Kabali mener, at politikerne bør bruge flere penge på sikkerhed ved de jødiske institutioner. Det samme mener Tirah Fischermann, der også gik i takt med resten af strømmen.

- Vi er nødt til at øge sikkerheden omkring jødiske institutioner. Men vi er også nødt til at tale om den konflikt, der er mellem nogle grupper af muslimer og nogle grupper af jøder. Vi må tale om problemerne, så vi kan få dem løst. Og så er vi nødt til at tale om konflikten i Israel og Palæstina, for den påvirker også jøder og muslimer i Danmark.

Dog fyldes både Susanne Kabali og Tirah Fischermann med håb og trøst midt i den svære tid.

- Det er nogle frygtelige dage, vi har været vidne til. Men samtidig har der været lys i mørket. Der har været en kæmpe støtte og opbakning i samfundet. Blandt andet, da omkring 30.000 mennesker med forskellig hudfarve og religioner mødte op ved Krudttønden i København til mindehøjtidelighed, siger Tirah Fischermann.

Det officielle Danmark var rigt repræsenteret

PET's mørke, skinnende firehjulstrækkere trillede op ad alléen med statsminister Helle Thorning Schmidt, der med en alvorlig og trist mine trådte ind af porten til kirkegården. I kølvandet fulgte justitsminister Mette Frederiksens bil. Overborgmester Frank Jensen, Venstres formand Lars Løkke, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard og formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, var blandt nogle af dem, der mødte op ved begravelsen.