Ny video: Dramatiske minutter efter drabet i Krystalgade
Nye videooptagelser, som TV 2 er kommet i besiddelse af, viser de dramatiske minutter, efter at Dan Uzan blev skudt og dræbt på klos hold foran Synagogen i Krystalgade natten til søndag i det indre København.
På optagelserne ankommer en ambulance til stedet, hvor to betjente blev såret, før yderligere politistyrker når frem.
- Ambulance, ambulance, ambulance, bliver der i første omgang råbt.
- Der ligger en død mand hér. Han blev skudt på klos hold. Jeg er selv skudt i armen. Men kollega dérovre er skudt i benet, siger den ene af de to betjente, som gerningsmanden også ramte, før han flygtede til fods og undslap stedet.
Dan Uzan stod vagt foran Synagogen, hvor der i et lokale blev afholdt en privat fest.