Fakta: Danske terrorsager de sidste 30 år

Danmark og København blev i weekenden ramt af det værste terrorangreb siden bomberne mod flyselskabet North West Orient og synagogen på Krystalgade i

Danmark og København blev i weekenden ramt af det værste terrorangreb siden bomberne mod flyselskabet North West Orient og synagogen på Krystalgade i hovedstaden i 1985.  

To civile personer, 55-årige Fin Nørgaard og 37-årige Dan Uzan, mistede livet, mens fem betjente blev såret, da en gerningsmand ad to omgange åbnede ild på forskellige adresser i København.

PET slår fast, at den formodede gerningsmand, der søndag morgen blev dræbt af politiet ved Nørrebro Station, i forvejen var kendt af efterretningstjenesten.

Meget tyder på, at han var inspireret af fundamentalistisk islamisk propaganda.

 Politiet har i løbet af de sidste 30 år efterforsket 11 terrorsager på dansk grund, skriver Politiken.dk, der samtidig har lavet en sammenfatning af de seneste tre årtiers terrorsager på dansk jord.  

2014: Boghandleren fra Brønshøj

Sam Mansour, også kendt som boghandleren fra Brønshøj, blev i december sidste år idømt fire års fængsel for at opildne til terror.

Tilbage i 2007 blev Sam Mansour, der tidligere hed Said til fornavn, første gang idømt en fængselsstraf for at opildne til terrorisme gennem sit forlag Al Nur Islamic Foundation.

Sam Mansours jihadmateriale, der bl.a. indeholder henrettelser og krigsscener, er fundet hos dømte terrorister flere steder i verden.

2013: Somaliske brødre dømmes for terrortræning

To dansk-somaliske brødre bliver i maj 2012 anholdt under mistanke for at forberede en terroraktion i Danmark. Flere adresser i Aarhus bliver ransaget i forbindelse med efterforskningen.

Den ældste af brødrene mistænkes for at have været i træningslejr hos den somaliske terrororganisation Al-Shabaab i det østafrikanske land som et led i forberedelserne.

I starten af 2013 bliver de to brødre tiltalt for terrorfinansiering og terrortræning.

Under retssagen erkender den yngste bror, at han sympatiserer med Al-Shabaab, der bl.a. stod bag et blodigt angreb på et indkøbscenter i Kenya i 2013. Begge erklærer de sig ikke-skyldige i anklagerne.

De to brødre idømmes tre år og seks måneders fængsel. I juni 2014 nedsætter landsretten dog dommen til to års fængsel, da dommerne konkluderer, at der kun var tale om et forsøg på terrortræning.

2012: Venstreekstremister dømmes for politisk ildspåsættelse

Fem unge personer fra det ekstreme venstrefløjsmiljø i København tiltales for forsøg på terror efter en række ildspåsættelser og forsøg på brandstiftelse mod Politiskolen, pelsvirksomheder, bankfilialer og den græske ambassade.

De mistænkte bliver anholdt på fersk gerning, da de forsøger at sætte ild til Politiskolen i Brøndbyøster.

Gruppen tiltales samtidig for at have planlagt brandstiftelse mod bl.a. Justitsministeriet, Livgardens Kaserne, Christianborg og Integrationsministeriet.

Gruppen bliver i december frifundet for terror i Københavns Byret, men dømmes for ildspåsættelse. Dommen er anket til Landsretten.

2012: Forsøg på angreb mod JP/Politikens Hus

JP/Politikens Hus er uden sammenligning den bedste sikrede medievirksomhed i Danmark.

Det er en direkte konsekvens af Muhammedtegningerne, der siden 2006 har placeret Jyllands-Posten øverst på listerne over mål for diverse islamiske terrorgrupperinger.

Fire svenske statsborgere planlagde i 2012 et angreb, der viser sig at have mange lighedstræk med det, som Charlie Hebdo i sidste måned blev udsat for.

Den svenske efterretningstjeneste Säpo og danske PET har imidlertid skygget gruppen gennem længere tid. Og da tre af de senere terrordømte om morgenen for angrebet bliver anholdt i en lejlighed i Herlev, finder politiets antiterrorkorps bl.a. en pistol, maskinpistol og plasticstrips.

Sidstnævnte skulle angiveligt bruges til at bagbinde ofre i JP/Politikens Hus, som terroristerne planlagde at skære halsen over på.

Den fjerde mistænkte anholdes i Stockholm på samme tidspunkt som aktionen i Herlev. De fire anklagede bliver i Retten i Glostrup hver især idømt en dom på 12 års fængsel for terrorplanerne.

2010: Den etbenede tjetjenske bokser

Den etbenede tjetjensk-belgiske bokser Lors Dukajev bliver i maj 2011 idømt en straf på 12 års fængsel for forsøg på terror.

Han er den 10. september året forinden involveret i en bombeeksplosion på Hotel Jørgensen ved Nørreport i København. Det sker, da han mislykkes med at færdiggøre en hjemmelavet bombe, der i stedet eksploderer foran ham.

Den sårede Lors Dukajev flygter til Ørstedsparken, hvor han kort tid efter bliver anholdt af politiet.

Senere kommer det frem, at han bl.a. gemte bombemanualer og islamisk terrorpropaganda hos en veninde i Belgien. Ifølge tysk politi har han også kontakt til terrormistænkte muslimer i Tyskland.

2010: Attentatforsøg mod Kurt Westergaard

Ligesom den svenske kunstner Lars Vilks, der menes at have været målet for skudattentatet mod Krudttønden lørdag eftermiddag, er den danske Muhammentegner Kurt Westergaard på dødslisten hos diverse islamiske terrorbevægelser.   

Nytårsdag 2010 trænger en somalier med tilknytning til Al-Shabaab ind i Kurt Westergaards hjem i Viby ved Aarhus.

Kurt Westergaard redder sit liv ved at forskanse sig i et særligt indrettet sikkerhedsrum, som gerningsmanden, der er bevæbnet med økse og kniv, ikke kan trænge ind i. Kurt Westergaards barnebarn befinder sig i huset under attentatforsøget.

Vestre Landsret idømmer i 2011 gerningsmanden ti års fængsel, og han udvises samtidig fra Danmark.  

2009: Chicagosagen

Amerikansk politi afslører i oktober 2009, at to mistænkte personer har forberedt et angreb på Jyllands-Posten.

Under efterforskningen kommer det frem, at den ene af de ti mistænkte bl.a. har filmet avisens kontorer i København og Viby, mens han parallelt har indhentet oplysninger om alternative terrormål i Danmark.

Mulighederne for at dræbe tegneren Kurt Westergaard og Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, blev også undersøgt.

Senere kommer det frem, at de to mænd formentlig også havde forbindelse til terrorangrebet i Mumbai i 2008, hvor flere personer mister livet under flere dages angreb på et par hoteller og et jødisk gæstehus.

2008: Tunesersagen

PET anholder i februar 2008 to tunesere og en dansker af marokkansk afstamning for planer om at dræbe Kurt Westergaard.

Beviserne vejer dog ikke tungt nok til en domsfældelse. De to tunesere bliver imidlertid administrativt udvist. Da de ikke kan sendes hjem pga. risikoen for tortur, vedtager et flertal i Folketinget den såkaldte Tuneserlov.

Den betød, at de mistænkte skulle opholde sig i Sandholmen og dagligt melde deres tilstedeværelse til lejrens ledelse.

I 2010 sætter landsretten en stopper for denne praksis, da den ikke finder bevis for, at PET’s materiale er tilstrækkeligt. Afgørelsen stadfæstes i Højesteret året efter.

2005: Glostrupsagen

En dansktyrker og en svensk statsborger bliver i 2008 anholdt i Sarajevo med 20 kilos sprængstof.

Et par dage senere anholder dansk politi fire mænd, som i en længere periode er blevet overvåget af PET. De mistænkes for at være medlemmer af en skandinavisk terrorgruppe.

Et nævningeting finder i 2007 de fire tiltalte skyldige, men landsretsdommerne bruges deres ret til at ændre nævningenes beslutning.

Tre af de tiltalte bliver løsladt, mens en dansk-jordaner som den første terrordømte herhjemme idømmes en fængselsstraf på syv år.

De to skandinaver, der blev anholdt i Sarajevo, idømmes hhv. 13 og 15 års fængsel ved retten i den bosniske hovedstad.

2007: Vollsmosesagen

Fire mænd fra Odense er rasende over Jyllands-Posten Muhammedtegninger og planlægger terroraktioner mod konkrete mål i Danmark.

De har bl.a. skaffet sig ingredienser til fremstilling af bomber.

En af de tiltalte bliver frifundet, mens Højesteret i 2008 forhøjer dommene for de tre dømte på mellem fem og 12 år.

2007: Glasvejssagen

PET anholder i 2007 otte mænd i Storkøbenhavn med tilknytning til Al-Qaeda.

Seks af mændene bliver efterfølgende løsladt, mens de to sidste idømmes i 2008 idømmes fængselsstraffe på hhv. syv og 12 år for at have forberedt bombeterrorisme.

Året efter skærper Landsretten straffen for den ene, så fængselsdommen hæves fra syv til otte år.

1993: Egyptersagen

En Aarhus-baseret gruppe med tre egyptere kommer under mistanke for at planlægge bombeterror mod Nørreport Station og Valby Station i København.

Under efterforskningen kommer det frem, at de tre mænd har forbindelse til den gruppe, der samme år udfører et bombeattentat i parkeringskælderen under World Trade Center i New York, hvor flere personer bliver dræbt.

Aarhus-gruppen ender med at blive frifundet for terrorisme, men bliver i stedet dømt for brandstiftelse i forbindelse med et jalousiopgør.

1985: Eksplosion ved North West Orient

22. juli 1985 bliver København ramt af to bombeeksplosioner inden for kort tid.

Den først sprænger ved det amerikanske flyselskab North West Orient Airlines i Imperial-bygningen tæt på Vesterport Station.

En forbipasserende dør få dage efter af sine kvæstelser.

Den anden bombe detonerer ved synagogen i Krystalgade. Senere bliver en bombe fundet i havnen i Nyhavn.

I alt bliver 27 mennesker indlagt som en konsekvens af bombeeksplosionerne, og de fire gerningsmænd, der alle er palæstinensere, idømmes senere lange fængselsstraffe.