Nyheder

Lydoptagelse: Debat bliver afbrudt af skudsalve

Engelske BBC er kommet i besiddelse af en lydoptagelse fra dagens arrangement i kulturhuset krudttønden på Østerbro. 

Båndet dokumenterer øjeblikket, hvor et debatmøde bliver afbrudt en ukendt gerningsmand, som affyrer en salve på mere end et dusin skud mod Krudttønden. 

Du kan høre optagelsen her. 

Et par timer efter attentatet, der har kostet en mand på 40 år livet og såret tre betjente, lød meldingerne på, at der var tale om to gerningsmænd. 

For et par timer siden slog politiet dog fast, at det formentlig er en enkelt person, der står bag terrorhandlingen. Han beskrives som arabisk af udseende, 185 cm. høj og atletisk af bygning. 

Han er stadig på fri fod. 

Den svenske Muhammedtegner Lars Vilks og den franske ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, var blandt deltagerne i Krudttønden. 

De er begge uskadt. 

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde for kort tid siden, at man fra dansk side samarbejder med myndighederne i Sverige og Tyskland om at sikre landets grænser.