Nægter at opgive sin søn selv om konen vil skilles

16x9
Samuel Forrest nægtede at sende sin lille sin Leo, der har Downs syndrom, på børnehjem, hvilket ellers er normal procedure i Armenien. er født med Downs syndrom Foto: Privatfoto

De fleste kan nok skrive under på, at livet og dagligdagen ændrer sig for altid, når man får et barn. Men for Samuel Forrest, der bor i Armenien, h

De fleste kan nok skrive under på, at livet og dagligdagen ændrer sig for altid, når man får et barn.

Men for Samuel Forrest, der bor i Armenien, har livet alligevel taget en noget uventet drejning, efter hans lille søn Leo kom til verden.

- Sygeplejersken kom ud med et lille bundt - det var Leo. Hun havde skjult hans ansigt under et klæde, og hospitalets personalet ville ikke lade mig se ham eller min kone. Da lægen endelig kom ud, sagde han, at der virkelig var et problem med min søn, forklarer han til ABC News.

Problemet var, ifølge lægerne, at Leo er født med Downs syndrom. 

I Armenien er det ikke kutyme, at man beholder børn med Downs Syndrom, og Samuel Forrests kone havde da også allerede bag hans ryg aftalt med lægerne, at Leo ikke skulle beholdes, men i stedet sendes på børnehjem.

Men den beslutning var Forrest på ingen måde enig i.

- Efter lidt tid fik jeg endelig lov til at se ham, og han var så smuk. Jeg sagde til lægerne, at han var perfekt, og at jeg selvfølgelig ville beholde ham.

Konen krævede skilsmisse
Den beslutning faldt dog langt fra i god jord hos Samuel Forrests kone, der fra hospitalssengen meddelte, at hvis han ville beholde Leo, så ville hun skilles.

Forrest var i chok over sin kones reaktion, men ville ikke opgive sin søn, og en uge efter ansøgte hustruen om skilsmisse.

Nu har den nyudklækkede far planer om at rejse til New Zealand, hvor han oprindeligt kommer fra. Her er han sikker på, at han og Leo vil blive taget godt imod.

- Efter alt hvad jeg har været igennem med Leo, vil jeg ikke bare sidde og se på, at børn med Downs syndrom bliver sendt på børnehjem. Det er blevet en mærkesag for mig nu. Hvis vi alle sammen kan se ud over det her, vil vi se, at de er normale. De er lidt anderledes, men det er normale.

Denne far hyldes på de sociale medier.

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Thursday, February 5, 2015