Nyheder

Demonstrationer mod islamisering af Vesten spreder sig

Både i København og i Århus er der i dag demonstrationer mod fundamentalistisk islam. I København og Esbjerg er demonstrationerne mod fundamentalistisk islam arrangeret af Pedigadk, der er en lillesøster til den tyske organisation PEDIGA, Patriotiske Europæere mod Islamisering af Vesten.

Demonstrationerne i landets to største byer har inspireret Esbjerg, hvor der er anmeldt to demonstrationer klokken 18. Den ene demonstration er imod islamisering af Vesten, den anden er imod fremmedhad.

Demonstrationen mod islamisering af Vesten udgøres af gruppen SIAD, Stop islamisering af Danmark, en gruppe der hedder "Frit Danmark" og gruppen "Nej til kriminelle indvandrere og islam. De mødes ved Rådhuset i Esbjerg.

Moddemonstrationen er arrangeret af gruppen "Esbjerg mod fremmedhad", der går fra Rybners Gymnasium i Esbjerg.

- Vi har fået anmeldt to demonstrationer og sendt vores folk ud. Vi forventer ikke at demonstrationerne vil påvirke trafikken, siger Jannie Nøhr, kommunikationsmedarbejder i Esbjerg Politi.

Her finder demonstrationerne sted.

Pegidadk mødes i København ved Statens Museum for kunst klokken 18 og forventes at demonstrere en time frem. Du kan finde linket til begivenheden her.

I København finder moddemonstrationen "Demonstration mod PEGIDA-DK" sted klokken 18 fra Sankt Hans Torv. Du kan læse mere om demonstrationen her.

Der er anmeldt to demonstrationer i Aarhus, der finder sted i aften. Begivenheden på facebook hedder "Spadseretur imod ekstrem islam - mandag 19/1 kl 18." Du kan finde linket til begivenheden her.  

Den ene demonstration er anmeldt af PEGIDA og begynder ved Sct. Pauls Kirkeplads klokken 18.00 og ender ved Harald Jensen Plads.

Den anden demonstration er anmeldt af Aarhus For Mangfoldighed og begynder ved Den Gamle By klokken 17.45, hvorefter turen går gennem Aarhus Midtby og ender på Rådhuspladsen.

I Esbjerg samles gruppen SIAD, Stop islamisering af Danmark, en gruppe der hedder "Frit Danmark" og gruppen "Nej til kriminelle indvandrere og islam. De mødes ved Rådhuset i Esbjerg kl 18.

I Esbjerg samles moddemonstrationen arrangeret af "Esbjerg mod fremmehad" ved Rybners Gymnasium klokken 18.

Om PEGIDA

  • PEGIDA står for på tysk "Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes".
  • På engelsk hedder PEGIDA "Patriotic Europeans Against the Islamization of the West."
  • PEGIDA blev grundlagt som organisation i den tyske by Dresden i oktober 2014. Stifteren af organisationen hedder Lutz Bachmann.
  • Den første demonstration fandt sted i Dresden d. 20.oktober 2014 med kun en håndfuld mennesker. I de efterfølgende dage voksede antallet af demonstranter. Omkring 7500 personer demonstrerede d.1. december, hvor politiet talte 80-100 hooligans.
  • Omkring 25.000 demonstrerede d. 12. januar.
  • Stifter af PEGIDA-DK, Nicolai Sennels, har tidligere været medlem af Dansk Folkeparti.
  • Den første Pegida-inspirerede demonstration fandt sted i Haderslev den 5. januar og var arrangeret af blandt andre Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD).
  • Første demonstration arrangeret af Pegidadk fandt sted mandag d. 19. januar.
  • I dag finder anden demonstration arrangeret af Pegidadk sted i København.