"Ready for Hillary": Her kommer måske USA's første kvindelige præsident

Nu skulle den være sikker nok:

Hillary Clinton stiller til præsidentvalget i USA i 2016.

Grunden til, jeg tør fastslå det så skråsikkert, går under navnet John Podesta. En af præsident Obamas allertætteste rådgivere, som ifølge avisen The Wall Street Journal vil tage sin afsked i februar for at slutte sig til Hillarys kampagne. Det er det hidtil stærkeste bevis på, at demokraternes politiske superstar, der tabte til Obama i 2008, er frisk på at gøre et nyt forsøg.

Oplysningen om John Podesta kommer ugen efter, at marketingseksperten Wendy Clark meddelte, at hun havde bedt om orlov fra sit topjob hos Coca Cola for at hellige sig et ”passion project,” som hun sagde. Et projekt hun bare måtte være en del af: Projekt Hillary 2016.

Wendy Clark skal sikre, at den 67-årige Hillary Clinton har styr på og får engageret de unge vælgere via sociale medier og de seneste markedsføringsteknikker, som bl.a. Coca Cola benytter sig af.

John Podesta skal sandsynligvis være den ”administrerende direktør” for Hillary-kampagnen. Han er jævnaldrende med Hillary og er amerikansk politiks grand old man. Han var stabschef i Det Hvide Hus i Bill Clintons sidste år, er grundlægger af tænketanken Center for American Progress, inden Obama hentede ham ind for at få styr på sin politiske retning og på sit hus. Og det bliver præcis John Podestas opgave: at holde styr på Hillarys tropper. En præsidentkampagne består gerne af tusindvis af frivillige fodsoldater og en betalt stab af fortrinsvist unge politiske talenter. Men også talenter, der ikke nødvendigvis meler samme kage. Og det var just, hvad der gik galt for Hillary i 2008. Hendes rådgivere begyndte internt at bekæmpe hinanden i takt med, at den unge kandidat Barack Obama fik sig møvet ind i spotlightet og helt uventet vandt en række stater i primærvalget for næsen af Hillary. John Podesta skal sikre sammenhold og en klar kommandovej, så hendes 2016-kampagne ikke kommer i strid med sig selv, når/hvis den bliver udsat for pres.

Clinton har nu nøglepersonerne på plads. Derudover har tre millioner amerikanere allerede meldt sig klar til at kæmpe hendes sag under parolen ”Ready for Hillary” – en græsrodsbevægelse, der blev dannet i begyndelsen af 2013 med det klare formål at få Hillary overtalt til at stille op som præsident.

Så hvad venter hun på? Hun venter på det rigtige tidspunkt, og hun har ikke travlt. Hun er kendt kloden over på linje med de allerstørste Hollywood-stjerner. Som en af værterne ved prisuddelingen Golden Globes sagde for et par år siden, efter fhv. præsident Bill Clinton havde overrakt en pris: ”Så I hvem det var? Det var Hillarys mand”.

Hillary Clinton skal med andre ord ikke bruge tid på at gøre sig bemærket overfor de amerikanske vælgere. Hun skal faktisk det modsatte: Passe på med at docere sine offentlige optrædener, så hendes navn og brand ikke hænger folk ud ad halsen, før den egentlige valgkamp begynder. Hun brugte sidste sommer og hele efteråret på at lancere sine erindringer om årene som udenrigsminister, ”Hard Choices”, hvor hun også fik mulighed for at fortælle, hvad hun har tænkt sig at gøre for at forbedre amerikanernes liv (det primære budskab er, at hun vil gøre det samme, som hun også havde på plakaten i 2008!). Nu bruger hun tiden på at skovle penge ind ved at holde foredrag (mellem 1,2 og 1,6 mio. kr. pr gang). Hen ved slutningen af marts slutter foredragsrækken, og fra dette tidspunkt er hun klar til at fortælle omverdenen det, alle forventer: Ja, jeg vil være præsident.

NÅR hun så har erklæret sit kandidatur, vil hun blive behandlet langt mere nådesløst af både medier og politiske modstandere og mindre som politisk superstjerne uden ansvar. I rækken af kuriositeter kan det i øvrigt nævnes, at hendes modstandere for nylig udgav en anti-Hillary farvebog, hvor morgendagens vælgere kan farve kontroversielle begivenheder i Hillarys karriere som udenrigsminister – så jo, kampen mod hende er for længst begyndt.

Som præsidentkandidat vil hun blive stillet konkrete, kritiske spørgsmål om, hvordan hun har tænkt sig at lede USA anderledes end den mand, der i 2016 har siddet i Det Hvide Hus i otte år. Og den fase, den egentlige valgkampagne, kan hun sagtens vente med at kaste sig ind i. Hun lapper givetvis de mange tilkendegivelser og den enorme interesse for sin kommende beslutning i sig – samtidig med, at hun formentlig også overvejer, hvordan hun denne gang sikrer en sejr. Sådan at forventningens glæde ikke endnu en gang endte med at blive den største.