Nyheder

Republikkens March: Et skridt for fællesskabet

Republikkens March. Det er navnet på dagens helt store begivenhed i den franske hovestad Paris, hvor flere hundrede tusinde, heriblandt Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), ventes at deltage.

Republikkens March er en march for sammenhold, og det er en march, der skal være med til at minde ofrene for de seneste dages dramatiske hændelser i Frankrig.

Af danske deltagere tæller også Mette Frederiksen (S), og den danske justitsminister anser Republikkens March som en særdeles vigtig begivenhed.

- Jeg ser frem til at mødes med mine kolleger i Paris for at sende et klart signal om, at vi står sammen mod ekstremismen, siger Mette Frederiksen til Ritzau.

Merkel og Cameron kommer

Republikkens March får deltagelse af mange prominente personer, bl.a. den tyske forbundskansler Angela Merkel samt den britiske premierminister David Cameron.

- Jeg har takket ja til præsident Hollandes invitation til marchen for sammenhold i Paris denne søndag. En march, der skal hylde værdierne bag Charlie Hebdo, skriver den britiske premierminister på sin Twitter-profil.

Onsdag mistede 12 personer livet i forbindelse med terrorangrebet mod Charlie Hebdo, mens fire gidsler torsdag blev dræbt under en gidseltagning i en jødisk købmand i Paris.