Nyheder

Hemmeligt bryllup i Nordkorea: Diktators søster gift

Det er som oftest ikke mange nyheder der slipper ud af Nordkorea - i hvert fald ikke uden heftig censur.

Imidlertid mener det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap nu at kunne bekræfte, at den nordkoreanske diktator Kim Jong-uns søster er blevet gift.

Ifølge anonyme kilder løb brylluppet af stablen sent i 2014. 

Her skulle den omtrent 28-årige Kim Yo-jong have givet sit ja til en vis Choe Song, der er søn af en højtstående rådgiver til Kim Jong-un.

- Så vidt jeg er informereret er Kim Yo-jong blevet viet til en søn af arbejderparties sekretær, Choe Ryong-hae, siger en anonym kinesisk baseret kilde til Yonhap.

Det er ellers ikke megen information tilgængelig om diktatorens sjældent fotograferede søster, der menes at være det yngste barn af Nordkoreas afdøde diktator Kim Jong-il.

Hun blev dog officielt kørt i stilling i toppen af det Nordkoreanske regeringsparti Chosŏn Rodongdang sidste år. Her blev Kim Yo-jong givet den officielle titel "vicedirektør" og indtog dermed en magtfuld stilling i partiets centralkomité.

Da Kim Jong-un i oktober var væk fra offentlighedens søgelys i seks uger, spekulerede vestlige medier desuden i, om Kim Yo-jong mon varetog flere af nordkoreanske leders pligter. Det er ikke dog ikke officielt blevet bekræftet. 

Bryllupsrygterne har desuden for alvor taget fart, efter at Nordkoreanske medier har frigivet et foto af Kim Yo-jong i selskab med sin bror nytårsdag. 

Her besøgte søskendeparret nemlig et børnehjem, hvor Kim Yo-jong blev fotograferet med hvad der godt kunne ligne en vielsesring på sin finger.