Nyheder

TV 2s læsere: Træk reformen tilbage og giv vores børn noget bedre

En rundspørge foretaget af Politiken viser, at et stort antal skoleledere mener, at undervisningen i folkeskolerne er blevet dårligere, siden de nye arbejdstidsregler er blevet indført. Det emne blev til en større debat blandt tv2.dks læsere på Facebook.

I en rundspørge blandt 341 skoleledere, oplever 62,8 procenter at lærerne på deres skole bruger mindre tid på forberedelse på grund af de nye arbejdstidsregler, der trådte i kraft i august. Detresultat har fået læserne til tasterne og udtrykke deres utilfredshed med skolereformen.

Her er hvad flere af læserne skriver

Kasper Hjort skriver:

Ud reform - ind med kvalitet.

En mening som  Lise Winther Breumlund tilslutter sig.

Hvis målet var at højne kvaliteten i folkeskolen, så er det en ommer. Det er arbejdstidsaftalen der skal laves om, så vi rent faktisk kan forberede vores undervisningstimer, skriver hun.

84% af de læsere der har stemt på tv2.dk, mener at undervisningen er blevet dårligere siden reformen og det er også at mærke i kommentarerne.

Jens Andersen skriver blandt andet:

Når forberedelsen er det eneste lærerne har mulighed for at skære ned på, så siger det vel sig selv at undervisningen bliver dårligere.

Der er dog også enkelte som synes at skolereformen fungerer fint i deres lokalområde. En af dem er Jeanette Findholm.

Vi er meget tilfredse med undervisningen på vores børns skole, skriver hun 

Deltag i debatten på vores Facebook-side her.

Oplever I også flere uforberedte lærere og dårligere undervisning efter reformen?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Wednesday, December 24, 2014