Nyheder

Fire grunde til, at Danmark nu gør krav på Nordpolen

Som det første land gør Danmark nu officielt krav på et enormt område omkring Nordpolen.

I alt 895.541 km2 – mere end 20 gange større end Danmarks areal – bør tilhøre Rigsfællesskabet, lyder konklusionen fra den danske regering på baggrund af et grundigt og årelangt dansk forskningsarbejde. Kravet vil i dag formelt blive overbragt af danske diplomater, der tropper op ved FN’s hovedkontor i New York.

En række andre lande, heriblandt Canada og Rusland, deltager også i kappestriden om Jordens nordligste punkt. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at bruge millioner af kroner på at få dokumenteret, hvem det barske isdækkede område retmæssigt tilhører?

Kristian Søby Kristensen, centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, forklarer her de fire grunde til, at Danmark kaster sig helhjertet ind i kampen om Nordpolen:

MÅSKE ER NATURRESSOURCER GEMT I UNDERGRUNDEN

Det er endnu ikke fundet naturressourcer i form af olie, mineraler eller andet i undergrunden omkring Nordpolen.

- Men det handler om at vise rettidig omhu, siger Kristian Søby Kristensen og fortsætter:

- Forstået på den måde, at hvis der er en gevinst, som en stat kan realisere i fremtiden i forhold til naturressourcer eller andet, så vil en stat selvfølgelig prøve på at maksimere sine egne muligheder for at kunne realisere den gevinst.

Kristian Søby Kristensen understreger, at ingen ved, om der om 50 år bliver fundet værdifulde ressourcer i undergrunden under det iskolde hav.   

- Der kan være alle mulige ting dernede, som vi ikke ved endnu. Og jeg tror, det er vigtigt at have et langt tidsperspektiv på det her. Og det gælder ikke kun for Danmark, men for alle stater, der er engageret i det her område.

VIL UNDGÅ ENDNU EN NORDSØ-MYTE

Den danske regering – og især den socialdemokratiske udenrigsminister Per Hækkerup – nærmest forærede en stor del af Nordsøen væk til Norge i 1963, hvilket betyder at Danmark sidenhen er gået glip at milliarder af kroner i olie-indtægter. Sådan lyder myten i hvert fald, og nutidens danske folkevalgte vil for alt i verden undgå en lignende historie om Arktis, forklarer Kristian Søby Kristensen:

- Selvom det vist i virkeligheden ikke var så grelt med Nordsøen, så lever myten videre. Og nuværende og kommende regeringer vil ikke have siddende på sig, at det var på deres vagt, det samme skete i Arktis. Det er mit indtryk, at man i Udenrigsministeriet er meget opmærksom på, at man skal tage alt det, man kan komme til, i Arktis. Sådan at de ikke engang i fremtiden bliver anklaget for at have afgivet noget, der har vist sig at være værdifuldt.

VIGTIG HISTORISK ROLLE

Men kampen om Arktis drejer sig ikke kun om mulige forekomster af mineraler og olie, der vil kunne bidrage til statskassen engang i fremtiden, understreger Kristian Søby Kristensen.

- Det gælder for mange af de arktiske lande – Danmark, Canada, Rusland - at det arktiske område spiller en vigtig historisk rolle, siger han og fortsætter:

- Man har brugt ressourcer på at opdage det, på at kolonisere det og på at udvikle det. Og på den måde passer det her meget godt i den traditionelle opdagelsesrejsende-logik: Vi forsøger at finde ud af, hvem det her tilhører. Og selvforståelsen i Rigsfællesskabet er, at vi også fremover skal spille en rolle i Arktis.

SIGNAL FRA DANSKE POLITIKERE TIL GRØNLAND

Med de danske diplomaters indgivelse af kravet til FN, ønsker regeringen samtidig at sende et signal til Grønland, lyder vurderingen fra Kristian Søby Kristensen.

- Grønlænderne udtrykker nogle gange utilfredshed med, at Udenrigsministeriet ikke altid er i stand til at varetage grønlandske interesser helt på niveau med, hvad man fra grønlandsk side finder rimeligt. Den kritik vil man gerne til livs, siger centerlederen.

- Derfor har man sendt det her stærke signal og brugt en del penge på at kaste sig ind i kampen med de øvrige arktiske lande.

Du kan læse mere om Danmarks krav i Arktis her.

FAKTA: Det gør vi krav på i FN

Danmark, Grønland og Færøerne vil have fat i arktisk havbund. Canada, Norge, Rusland og USA kræver det samme.

* Under navnet Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt gør Danmark, Grønland og Færøerne i FN tilsammen krav på havbundsområder, der er 40 gange større end Danmark.

* Det nyeste krav indleveres mandag, og lyder på 895.000 kvadratkilometer havbund nord for Grønland - svarende til mere end 20 gange Danmarks størrelse.

* I forvejen har Danmark, Færøerne og Grønland indleveret fire andre krav på havbundsområder på tilsammen 873.000 kvadratkilometer.

* Kravene gælder kun havbunden, og hvad der måtte gemme sig i den og ikke vandsøjlen eller overfladen.

* Canada, Norge, Rusland og USA gør også krav på hver deres del af de 895.000 kvadratkilometer.

* Nordpolen er omfattet af området, fordi den ligger tæt ved den undersøiske hævning Lomonosov Ryggen, som forskerne mener, er en del af samme kontinentalsokkel som Grønland.

* Det er FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), der behandler krav fra en kyststat, der grænser op til Det Arktiske Ocean.

* Kommissionen består af 21 eksperter inden for geologi, geofysik eller hydrografi.

* Kommissionen afgør kravene et efter et og starter med Ruslands.

* Det danske rigsfællesskabs krav forventes tidligst færdigbehandlet i år 2027.

* Kommissionen tager ikke stilling til, hvilket land der har ret til et område, som flere hævder retten til. Kun om det teknisk set er sammenhængende med landets kontinentalsokkel.

* Samlet har staten brugt omkring 300 millioner kroner på dataindsamling for at kunne retfærdiggøre sit krav.

Kilder: Udenrigsministeriet og Geus