Nyheder

Astana fejrede med champagne - men holdet er stadig ikke af krogen

Omkring 70 Astana-ansatte er lige nu samlet på træningslejr i Calpe i Spanien. Team Manager Alexandre Vinokourov er der ganske vist ikke, for han har haft travlt på kontoret med advokaterne. Men onsdag aften drak de champagne i Calpe.

De fejrede, at de får lov til at beholde World Tour-licensen.

Billedet herover er taget en fransk journalist, som var til stede i Calpe, da Astana fik licensen i går.

Så langt så godt for Astana. Men faren er langt fra drevet over for det kazakhiske storhold. Licenskommissionen holder ekstra øje med Astana fremover, Padova-sagen er ved at eksplodere med Astana-folk som hovedpersoner, og i offentligheden er Astana dømt som en bunke banditter. Vinokourov får rigeligt at se til med både advokater og presse i den kommende sæson.

Men lad mig lige vende beslutningen om World Tour-licensen først. UCIs licenskommission var kommet på en rigtig svær opgave. Det var tydeligt, at offentligheden ville have Astana dømt og alt andet ville gå ind under kategorien ”korrupte UCI”, som er en meget populær (og nem) vending blandt kritiske cykelfans, når beslutningerne ikke går, som man vil have det. Men licenskommissionen bliver nødt at reagere og beslutte ud fra reglerne og fra det materiale, den bliver givet. Og her stod kommissionen reelt set kun med to positive dopingprøver til Iglinskiy-brødrene som løftestang for at tage licensen fra Astana. Det var ikke nok.

Astana breakede selv nyheden om, at de har fået en World Tour-licens til næste sæson.

De tre positive dopingprøver på Astanas kontinental-hold tæller ikke med i bedømmelsen fra kommissionen. Det lykkedes Astana at overbevise UCI om, at det er to forskellige hold, og at de ikke har noget med hinanden at gøre. Og det er selvom Dmitriy Sedoun var Team Manager på kontinentalt-holdet og sportsdirektør på Astana, samtidig med at rytterne fra kontinental-holdet af og til kørte med ’de voksne’. Men altså: for licenskommissionen, som skulle træffe beslutningen om World Tour-licensen, var det altså ligegyldigt, for de to hold blev betragtet som værende helt forskellige.

Kommissionen er heller ikke blevet bedt om at tage de nye oplysninger fra Padova-sagen med i bedømmelsen. Den kendte dem ganske enkelt ikke, og derfor kunne informationerne ikke tages med. Og uanset hvor lurvet man måtte synes, at kazakherne og deres dopingdømte leder Alexandre Vinokourov måtte være, så kan det ikke bruges til noget som helt juridisk.

World Tour-licenserne uddeles efter fire kriterier. Sportsligt, økonomisk, administrativt og etisk. Det sportslige er de point, som rytterne og dermed holdene indsamler, når de kører løb. Her er Astana mere end rigeligt med. Økonomisk og administrativt er der nogle helt klare krav, som bare skal være på plads. Det lever Astana også fint op til. Det sidste krav er mere fluffy og op til kommissionen at vægte. Og ja, her kunne kommissionen have sagt, at den ikke mener, at Astana lever op til kravet. Men husk på, at den vurdering kunne kun træffes ud fra to positive dopingprøver til Iglinskiy-brødrene. Skal et helt hold bøde for at to brødre har dopet sig, når det ikke kan bevises, at holdet har været involveret? Det vil i givet fald skabe nogle meget usikre hold fremover.

En anden vigtig pointe: Kommissionen tog i 2012 World Tour-licensen fra Katusha med begrundelsen om, at holdet ikke levede op til det etiske punkt. her handlede det også om doping. Katusha tog sagen til den internationale sportsdomstol (CAS) og vandt sagen og dermed World Tour-licensen tilbage. Turde kommissionen at risikere sådan et nederlag igen? Næppe.

Derfor giver UCIs licenskommissions beslutning mening, hvor uretfærdig man end måtte synes, den er.

De færreste ryttere tør mene noget om Astana-sagen eller Padova-sagen, men i går brød Team Sky-rytteren boblen. Han skrev ovenstående tweet som angreb mod de ryttere, som har forklaret, at de kun har besøgt Michele Ferrari for at få træningsråd.

Team Garmin-Sharps sportsdirektør Jonathan Vaugthers var også en af dem, der turde at have en mening om Astana. Han skrev ovenstående tweet umiddelbart før UCIs licenskommission traf deres beslutning.

Selvom World Tour-licensen er på plads for Astana, så er faren ikke drevet over. Padova-sagen, som lige nu drypvist bliver lækket i italienske medier, truer hele cykelsporten men i særdeleshed Astana. Holdet beskyldes for systematisk at dope sine ryttere, og 17 ryttere med tilknytning til Astana nævnes som kunder hos dopinglægen Michele Ferrari. UCI-præsidenten Brian Cookson sagde forleden, at informationerne er nye for UCI, men at de vil kigge nærmere på dem.

Derfor har Astana også fået at vide, at de er under opsyn i øjeblikket. Helt konkret har holdet fået at vide, at hvis der er noget om den her sag, så trækker UCI licensen igen. Men det kræver konkrete beviser i hænderne på UCI, for der kan ikke handles på rygter og lækkede informationer i medierne. De konkrete beviser findes muligvis, da det er det italienske politi, som har efterforsket sagen.

Den internationalt anerkendte cykelblogger Inner Ring (læs den fremragende blog her) bringer en ny og vigtig pointe ind i hele Astanas situation. Det økonomiske grundlag for Astana har aldrig været betvivlet, da der lader til at være penge nok i hovedsponsoren, som er hovedstaden Astana i Kazakhstan. Holdet eksisterer i høj grad på grund af Alexandre Vinokourov, men en del af målet fra sponsorens side er at udbrede og hjælpe cykelsporten i Kazakhstan. Det skulle ske via kontinental-holdet, hvor unge kazakher kunne få chancen og måske nå op til ”voksen-holdet”. Nu er kontinental-holdet lukket som følge af de tre positive dopingsager, og ungdomsperspektivet er væk. Har sponsoren Astana lyst til at fortsætte?

Og så er der det helt åbenlyse problem. Det enorme troværdighedsproblem, som Astana har fået. Det er ikke sikkert, det er retfærdigt, men det er sådan, det er. Jeg fulgte med på twitter, da Astana fik deres World Tour-licens onsdag aften, og i cykelmiljøet eksploderede det med vrede, spot og hån mod både UCI og Astana. Der er ingen tillid til nogen af de to. Det er den virkelighed Astana træder ud i, når cykelsæsonen begynder til foråret. Holdet er i top tre i verden og kommer til at vinde store løb næste år, og hver gang det sker, så vil vinderne og holdet møde mistænkeliggørelse. Hvis Nibali genvinder Tour de France næste sommer, kan man kun forsøge at forestille sig, hvordan det bliver modtaget…

Her er et af de mere underholdende forsøg på kritik af UCI...

Og bare lige for sjov skyld, tager vi også det humoristiske 'bevis' på, at Astana ganske rigtigt mødtes med Ferrari sidste år.

Og så den danske vinkel til sidst. Jakob Fuglsang kan også ånde lettet op. Han afventede ligesom alle andre Astana-ryttere World Tour-licensen, før han ville tage stilling til, om han ville se sig om efter et nyt hold. Nu er hans sæson sikret. Jeg ved, at han er irriteret over, at han bliver indblandet i alle de dårlige historier om Astana. Hans navn har aldrig figureret på nogle lister eller rapporter. Der er ingenting på ham, men han bliver mistænkeliggjort, fordi han har valgt at køre på Astana. Hans plejer retorisk at spørge; er det bedre at have Bjarne Riis end Alexandre Vinokourov som chef? Jeg forstår godt hans pointe, og jeg forstår godt hans frustration. Men han kører med Astana på trøjen, og så ser det ud til,at han må leve med vilkårene.

Og nå ja, jeg skal også lige have det mest underholdende med fra i går. Michele Ferraris svar på Padova-sagens anklager. Læs hans blog. Han kalder alle afsløringer for "out of control journalism". Bedøm selv, hvem der er "out of control".