Nyheder

Direktør: Asylstramninger bringer kvinders liv i fare

 De politikere, der om kort tid stemmer for en stramning af udlændingeloven, risikerer at bringe menneskeliv i fare. Og i stedet for selv at tage ansvar lægger de det på skuldrene af Udlændingestyrelsens sagsbehandlere at afgøre, om efterladte familiemedlemmer skal undtages fra stramningen og have lov at rejse op til manden i Danmark.

 Sådan advarer Institut for Menneskerettigheder, der i dag - i et sidste forsøg på at justere stramningen - har fået foretræde for Folketingets udlændingeudvalg, skriver Politiken tirsdag.

- Det er første gang i mine seks år som direktør på instituttet, at jeg føler, at menneskers liv står på spil i lovgivningsprocessen, hvis ikke man justerer lovforslaget, siger direktør Jonas Christoffersen til Politiken tirsdag.

Ingen familiesammenføring på midlertidigt ophold

 På grund af den eksplosive strøm af flygtninge fra især det kaotiske Syrien vil regeringen indføre en midlertidig opholdstilladelse på blot et år for de flygtninge, der kommer nu, og som ikke er individuelt forfulgte. Dertil skal de flygtninge, der omfattes af det nye midlertidige ophold, som udgangspunkt ikke kunne få deres efterladte børn eller ægtefæller ført op til sig i Danmark i det første år

 I bemærkningerne til lovforslaget nævner ministeriet kun to konkrete eksempler på, at der kan ske familiesammenføring, inden der er gået et år. Nemlig hvis flygtningen i Danmark har passet en handikappet ægtefælle eller har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet.

 Men det får Jonas Christoffersen til at frygte, at det så kun bliver lige præcis i de to tænkte eksempler, at sagsbehandlerne vil lave en undtagelse fra stramningen. Det største problem menneskeretligt er ifølge Jonas Christoffersen, at ministeriet ikke nævner, at mandlige flygtninge skal kunne få deres hustru hurtigt til Danmark, hvis hun er havnet i en flygtningelejr, hvor enlige kvinder ofte er i fare for voldtægt eller livsfarlige overgreb.

S afviser kritik

 Justitsminister Mette Frederiksen (S) har takket nej til et interview, men udlændingeordfører Mette Reissmann (S) afviser, at der skal skrives flere eksempler i loven. Og faren for overgreb mod efterladte hustruer og mødre er ikke grund nok til at fravige reglen om familiesammenføring tidligst efter et år, mener hun:

- Der findes jo masser af områder i verden, hvor du i højere grad er udsat for voldtægt. Favelaerne i Brasilien er tilsvarende et område, hvor der er en høj risiko for at blive overfaldet på den måde, siger hun til Politiken tirsdag.