Avis: Ti europæere indgik i fangeudveksling med IS
Britiske The Times har fået fingrene i en liste med navne på ti europæiske statsborgere, som angiveligt blev løsladt fra tyrkiske fængsler som betaling for de 49 tyrkiske gidsler. Ingen danskere iblandt. Men udelukker det, at Lars Hedegaards formodede attentatmand kunne have fået samme udgangsbillet?
For Tyrkiet har hele affæren udviklet sig fra en succeshistorie til en diplomatisk hovedpine.
Frigivelsen af de 49 tyrkiske diplomater samt deres familier og sikkerhedseskorter i september har længe været omgærdet af langt flere gisninger end hårde fakta.
Læs mit forrige indlæg for flere detaljer.
Den tyrkiske regering har end ikke bekræftet, at der har fundet en udveksling sted - kun antydet det.
Men i dag er vi blevet en smule klogere. I hvert fald hvis vi skal tro på de opsigtsvækkende informationer, som The Times i Storbritannien har gravet frem.
Ti europæiske statsborgere skulle nemlig være indgået i studehandlen mellem de tyrkiske myndigheder og IS.
Der er ifølge avisen tale om to briter, tre franskmænd, to svenskere, en belgier og to makedonere.
Ifølge en af journalister bag The Times' historie, avisens Tyrkiet-korrespondent Alexander Christie-Miller, kan der reelt set være tale om flere europæere:
"Der kunne sagtens være flere europæiske statsborgere end navnene på vores liste. Der er faktisk meget, der peger i den retning", skriver han til undertegnede.
Det er frem for alt interessant, fordi det ifølge The Times bekræfter, at en fangeudveksling rent faktisk fandt sted mellem Tyrkiet og IS.
The Times har desuden talt med en højtstående IS-kriger, yemenitten Al-Meqdad al-Sharoury.
I et interview til avisens journalister fortæller han sin historie fra tilfangetagelse i Syrien, overdragelse til Tyrkiet og siden løsladelse til IS cirka samtidig med frigivelsen af de tyrkiske gidsler.
Ifølge tyrkiske medier er hele 180 IS-krigere indgået som valuta i tyrkernes handel med IS, så de ti europæere udgør muligvis kun toppen af isbjerget.
Oplysningerne er med til at udvide kredsen af interessenter i udvekslingsaffæren og bestyrker skandalens internationale karakter som et problem, der ikke kun angår Danmark og Tyrkiet.
Danmark har altså store europæiske allierede som Storbritannien og Frankrig med i kredsen af lande, som nu insisterende banker på tyrkernes dør for at få svar.
Svar som tyrkerne på ingen måde har i sinde at give - og slet ikke midt i en særdeles ophedet og for præsident Erdogan vigtig valgkamp, der handler om langt større og alvorlige problemer. Disse vil jeg tage hånd om i et andet indlæg.
Flere europæiske regeringer har allerede udbedt sig svar fra tyrkerne om den samme mistanke, vi har i Danmark: at "vores egne" jihadister er blevet udleveret til IS af vores tyrkiske NATO-allierede.
De tyrkiske myndigheder har ikke kunnet tilbagevise mistanken, som med de nye oplysninger kun er blevet yderligere bestyrket.
Flere iagttagere har påpeget, at den danske statsborger, som blev forsøgt udleveret til Danmark til retsforfølgelse for mordforsøg på Lars Hedegaard, blev løsladt omkring to måneder FØR de tyrkiske gidslers frigivelse.
Det skulle angiveligt betyde, at danskeren ikke kan have indgået i studehandlen.
Ifølge hans tyrkiske advokat, som jeg talte med i sidste måned for TV 2 NEWS, blev den unge dansk-libaneser løsladt i enten juni eller juli. De 49 gidsler blev derimod løsladt midten af september.
Men jeg er ikke af den overbevisning, at man kan slutte synderligt meget ud fra den oplysning. Vi har ingen viden om, hvornår aftalen reelt blev indgået mellem parterne. Vi ved fra den tyrkiske konsuls oplysninger til tyrkiske medier, at han var i telefonisk kontakt med sine chefer meget tidligt efter sin kidnapning.
Selve frigivelsesdatoen for gidslerne er i den praktiske afdeling og er afhængig af både tyrkisk indenrigspolitik og af logistikken på landjorden. Parterne kan altså være kommet overens længe før de tyrkiske gidsler ankom i busser til deres hjemland foran et stort fremmødt pressekorps.
Dette for at sige, at der ikke behøver at være datomæssigt sammenfald mellem dansk-libaneserens løsladelse og gidslernes frigivelse.
Den danske regering har i jagten på svar valgt at gå i plenum blandt sine europæiske kolleger fremfor at skride til håndfast bilateral handling overfor tyrkerne.
Med de nye oplysninger har danskerne nu fået lidt bedre kort på hånden.
Kilde: The Times