Tyrkisk medie: Formodet attentatmand løsladt for to måneder siden

Islamkritikeren Lars Hedegaards formodede attentatmand - den 27-årige BH - er ifølge et tyrkisk medie blevet løsladt to måneder før, at en fangeudveksling mellem Tyrkiet og den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat, IS, angiveligt fandt sted.
Det erfarer det tyrkiske medie Hürriyet uden dog at angive, hvilke kilder de har oplysningen fra.
Den 27-årig mand blev ifølge mediets oplysninger anholdt 24. april i Atatürk lufthavn i Istanbul. Politiet henvendte sig angiveligt til det tyrkiske Justitsministerium, som sagde, at den 27-årige maksimal kunne tilbageholdes i 40 dage på "linje med europæiske konventioner", skriver Hürriyet.
De tyrkiske myndigheder bekræftede onsdag overfor de danske myndigheder, at den formodede attentatmand var blevet løsladt, og der har været spekuleret i at han blev løsladt i forbindelse med en fangeudveksling med IS.
Artiklen opdateres...