Danske krigsveteraner nægtet anerkendelse for deres indsats

Bosnien, 1993. Jeppe Jensen er af Beredskabsstyrelsen udsendt som nødhjælpschauffør. Han ser flere af sine kammerater blive flået fra hinanden af serbiske granater.

Jeppe Jensen selv overlevede, men blev hårdt såret i benet, armen og i øjet.

Velvidende om at det kunne ende rigtig grimt tog han afsted. Han forberedte sig på det værste, men det, der ventede ham, kunne han aldrig have forberedt sig på. Han gik fra at være statist i en blodig krig til at spille hovedrollen.

Det skriver Berlingske søndag.

Dagen gik ikke ubemærket hen. Tidligere forsvarsminister Hans Engell har tidligere betegnet den 1. juni 1993 som dagen, hvor ’Danmark mistede sin uskyld’.

Dagen har sat sine tydelige spor i Jeppe Jensen. Men han ved, der er konsekvenser ved at tage i krig. Men han havde aldrig forestillet sig, at det, der ville nage ham mest, er, at hans indsats ikke anerkendes af det danske forsvar.

Jeppe Jensen kan nemlig ikke få det såkaldte veterankort, der fungerer som et bevis på, at han har tjent sit land i krig. Kortet blev ellers sendt til soldater, der har tjent i blandt andet Irak og Afghanistan. Han bliver dermed nægtet både økonomiske fordele og, vigtigst, anerkendelse.

I starten troede Jeppe Jensen, at der var sket fejl. Derfor rettede han henvendelse til Forsvaret for at få rettet fejlen og kortet tilsendt.

Men det kunne han glemme alt om. Han havde nemlig aldrig tjent under Forsvaret.

Kortet sendes kun til ’nuværende og tidligere medarbejdere, der har været udsendt i Forsvarets internationale operationer’. Men da Jeppe Jensen var udsendt, hørte Beredskabsstyrelsen ind under Indenrigsministeriet og ikke Forsvarsministeriet.

Derfor tog Jeppe Jensen, der efter sin udsendelse har uddannet sig til jurist, kontakt til forsvaret. Her skrev han, at han fandt det vanskeligt at forstå, at det var afgørende, hvilket ministerium han havde tjent under. De grufulde oplevelser var de samme. Lige meget hvilket ministerium, man tjente.

Han var desuden ikke den eneste, der følte sig forbigået, gjorde han Forsvaret opmærksom på. Det ramte Forsvaret , som kugler rammer en skudsikker vest. Slaget kunne mærkes, men kuglerne trængte ikke igennem. Forsvaret skrev derfor til Jeppe Jensen, at hans forespørgsel lå i ’grænsefladen af bestemmelsen’.

Længere kom forespørgslen ikke. Forsvaret skrev, et halv år senere, til Jeppe Jensen og informerede ham om, at han og hans 152 ligesindede ikke kunne få veterankortet. Heller ikke selvom de havde tjent i den farligste mission, Beredskabsstyrelsen til dato har befundet sig i.

- Det er fuldstændig sort. Hvad er det for en måde at behandle vores veteraner på? Jeg har overskud og et netværk, og derfor kan jeg kæmpe imod og tage sagen op. Men hvad så, hvis jeg havde været en af de mange veteraner, der lider af en svær psykisk sygdom, og så havde fået de her beskeder? Så havde jeg klappet hælene sammen og accepteret det, for sådan er veteraner vant til at gøre. Det her er bare for urimeligt til, at jeg kan ignorere det, siger Jeppe Jensen til Berlingske.

Det har fået politikerne op af stolen.

De politikere der opfandt veterankortet er rystede over den behandling, Jeppe Jensen og hans kammerater har mødt. Politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Lene Espersen, kalder det ’skrankepaveri’.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, går endnu længere og kalder situationen for absurd. Han kræver, at der bliver rettet op på situationen hurtigst muligt. Ifølge ham har man, uanset hvilket ministerium, man har tjent under, ret til den anerkendelse, man har fortjent.

Liberal Alliances forsvarsordfører, Leif Mikkelsen, er ganske enig med sine kolleger. Han understreger, at man ikke skal sende veterankort til alle og enhver, men vil samtidig ikke acceptere, at folk som Jeppe Jensen ikke kan modtage kortet. 

Jeppe Jensen er fætter til Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen.