Hop til indhold
Nyheder

Uberettiget EU-støtte koster statskassen 158 millioner

af Natali Braagaard

EU’s landbrugsstøtte volder de danske myndigheder voldsomme problemer - og for de danske skatteydere: Voldsomt dyre problemer.

Onsdag tabte Danmark således en sag om landbrugsstøtte ved EU-domstolen. En sag om hektarstøtte, der betyder, at de danske skatteydere i 2009 betalte regningen på 750 millioner kroner for støtte til det danske landbrug i perioden 2002-2004.

En gennemgang af krav om tilbagebetaling fra EU-Kommissionen, som tv2.dk har fortaget, viser imidlertid, at de danske skatteydere også har betalt regningen for, at danske landmænd siden 2012 har modtaget ca. 158 millioner kroner i uberettiget landbrugsstøtte.

Det skyldes, at den ansvarlige styrelse, NaturErhvervsstyrelsen, ifølge EU-kommissionen ikke har været god nok til at kontrollere landbrugsarealerne. Pengene er allerede blevet udbetalt til landbruget – og ligesom det er tilfældet med de 750 millioner kroner - er det ikke muligt med tilbagevirkende kraft at kræve pengene tilbage fra landmændene.

Derfor ender regningen i statskassen

Årsagen er, at størstedelen af tilbagebetalingskravet på de ca. 158 millioner kroner er en procentvis beregning fra EU-Kommissionens side i forhold til den samlede udbetalte støtte, forklarer enhedschef i NaturErhvervsstyrelsen, Hans Jørgen Langfrits, til tv2.dk:

- Regningen ender hovedsageligt i statskassen, når der er tale om en såkaldt flatrate-underkendelse – dvs. en skønnet procentvis andel af det udbetalte beløb. Skønnet foretages ud fra EU-revisorers stikprøvekontroller og vurdering af det danske kontrolsystem i forhold til, hvilken risiko der ifølge EU-Kommissionens vurdering kan være for, at der er blevet udbetalt uberettiget støtte.

Med andre ord ganger EU-Kommissionen forseelserne med en procentsats, der svarer til hvor alvorligt de vurderer, manglerne er.

Spørgsmål: Hvorfor kan landbruget ikke hæfte solidarisk for, at der ifølge EU-Kommissionen er risiko for, at landbruget har fået udbetalt mere uberettiget støtte, end ved de tilfælde man fandt ved kontrolbesøgene?

- Det må man ikke efter EU-reglerne. Vi skal udbetale det fulde støtteberettigede beløb til de enkelte støttemodtagere – vi kan efter EU-reglerne ikke kræve en procentvis tilbagebetaling fra alle landbrug, der modtager landbrugsstøtte, siger Hans Jørgen Langfrits.

Derfor kan regningen kun ende et sted: I statskassen og hos de danske skatteydere.

Styrelse: Vi har strammet op

Danmark placerer sig som nummer 11 ud af i alt 27 EU-lande, som i perioden 2012 til august 2014 er blevet mødt med de største krav om tilbagebetaling af landbrugsstøtten fra EU-Kommissionen.

Tv2.dk’s gennemgangen af såkaldte underkendelser fra EU viser, at lande som f.eks. Tyskland, Irland og andre lande, der modtager mere i støtte end Danmark, i perioden er blevet mødt med et mindre tilbagebetalingskrav.

Mens Danmark således er blevet mødt med krav om tilbagebetaling på ca. 158 millioner kroner, har Tyskland i perioden betalt 120 mio. kr. tilbage til EU. Til sammenligning modtager Tyskland ca. 40 mia. kr. hvert år i landbrugsstøtte, mens Danmark modtager 7 mia. kr.  

Hans Jørgen Langfrits påpeger, at NaturErhvervsstyrelsen i forbindelsen med sagen om hektarstøtte til 750 millioner kr. og de efterfølgende krav om tilbagebetaling har gennemført en lang række tiltag – blandt andet med inspiration fra Tyskland og andre lande.

- Vi har strammet meget op på vores kontroller og øget kvaliteten af vores markblok-register (billeder af store områder med marker, red.). Det bliver nu opdateret hvert 3 år, hvilket svarer til EU's bedste praksis på området. Samtidig har vi strammet op på vores fysiske kontroller ude i marken, og vi arbejder på at finde frem til definitioner, der gør det nemmere at forstå og kontrollere reglerne i forhold til græs og udyrkede araler, siger han.

Men, understreger han, ingen lande - der modtager EU-landbrugsstøtte - vil nogensinde helt kunne undgå at få krav om tilbagebetaling af uberettiget støtte til landbruget:

- Det er umuligt at lave et system, hvor man ikke kan finde 100m2 mark eller naturareal, som er havnet i den forkerte kategori.

Landbruget har fået en milliard i uberettiget støtte siden 2002

Rigsrevisionen skriver i deres årlige beretning om EU-midler for 2013, at Danmark i perioden 2002-2013 har fået krav om tilbagebetalinger på ca. en milliard kroner, fordi Kommissionen ved sine kontrolbesøg i Danmark har konstateret mangler i de danske myndigheders kontrol med landbrugsarealerne.

EU-Kommissionen udsender hvert år tre såkaldte underretning – dvs. opgørelser over krav om for meget udbetalt støtte til EU-lande.

Helt konkret drejer det sig om et tilskud, som NaturErhvervsstyrelsen udbetaler til landbruget på vegne af EU.

Støttekronerne gives til landmænd som en engangsbetaling og i nogle tilfælde som kompensation for de omkostninger, som landbruget har i forhold til særlige aftaler om at pleje og vedligeholde arealerne på en særlig miljø- og naturvenlig måde.

Tv2.dk har forsøgt at få en kommentar fra den ansvarlige minister, fødevareminister Dan Jørgensen. Fødevareministeriet henviser til NaturErhvervsstyrelsen.

Krav om hvor høje planter på brakmark må vokse

Den danske stat har tabt en ankesag mod EU-Kommissionen om et beløb på 750 millioner kroner, som kommissionen har afvist at give refusion for i perioden 2002-2005.

  • I 2009 besluttede kommissionen at udelukke EU-finansiering af 750 millioner kroner, udbetalt af den danske stat til danske landmænd i landbrugsstøtte i perioden 2002-2005
  • Begrundelsen lød, at Danmark ikke havde overholdt reglerne for braklægning, hvor der kræves vedvarende pleje af markerne, så de hurtigt kan tages i brug igen
  • Derfor besluttede kommissionen at reducere i det beløb, Danmark skulle have i refusion for landbrugsstøtte med satser på 5 og 10 procent for perioden på grund af for dårlig kontrol med brakmarkerne
  • EU's regler for brakmarker omfatter blandt andet krav til, hvor høje planter må være, og hvor ofte de skal slås
  • Danmark anlagde sag ved EU's domstol, som i 2012 nåede frem til, at kommissionen havde ret til at reducere landbrugsstøttebeløbet til Danmark for perioden
  • Siden ankede den danske stat sagen til EU-Domstolen, som onsdag har stadfæstet dommen
  • Der er fire punkter i ankesagen, som dels går på, at Danmark mener, at retten i 2012 har tolket reglerne forkert. Alle fire punkter enten afvises eller forkastes af domstolen.

 /ritzau/

Ny detalje på finansloven for 2014

På Finansloven for 2014 blev der indført en ny finansieringsmodel for krav om tilbagebetaling af landbrugsstøtte til EU. Aftalen betyder, at Fødevareministeriet skal finansiere en lille andel af de årlige krav om tilbagebetalinger. 

Ifølge NaturErhvervsstyrelsen sker det ved at trække på den nationale finansiering til støtteordninger under Landdistriksprogrammet og på den måde bidrager landbruget fra 2014 indirekte til at finansiere en mindre del af tilbagebetalingskravene.

Finansieringen foregår således:  De første 10 mio. kr. af dækkes af Fødevareministeriet. De næste 10-80 millioner kroner dækker Fødevareministeriet med 15 procent, mens resten dækkes af statskassen.

Danmark modtog i 2014 krav om tilbagebetaling af uberettiget landbrugsstøtte på  9,44 mio. euro - det vil sige ca. 70,8 millioner kroner. Det betyder, at Fødevareministeriet dækker ca. 20,6 millioner kroner via ministeriets egne budgetter.

I sidste ende er det dog alligevel de danske skatteydere, der betaler regningen for uberettiget støtte til landbruget, da statens budget som bekendt er finansieret ved skatteindtægter.