Nyheder

Landmænd beholder penge – du har betalt regning

De danske landmænd får hvert år milliarder af kroner i landbrugsstøtte, faktisk ca. 7 mia. kr. hvert år. Men når de ikke overholder reglerne, og EU smækker kassen i, ender regningen - via statskassen - hos de danske skatteydere.

Det er også tilfældet med de 750 millioner kroner i landbrugsstøtte, som EU-domstolen netop har truffet dom om, at Danmark IKKE får retur fra EU. Danmark har nemlig allerede udbetalt pengene i hektarstøtte til det danske landbrug i årene 2002-2004.

Årsagen er, at EU's stikprøvekontroller hos 43 landbrug i 2004 viste, at landmænd blandt andet havde ladet de braklagte marker vokse vildt – ifølge reglerne skulle marken nemlig have været holdt ved lige, så de hurtigt kunne tages i brug igen.

Stikprøvekontrollerne viste imidlertid også, at nogle landmænd brugte markerne til andet end braklægning - samtidig med at landmanden fik støtten. Således blev nogle marker eksempelvis brugt til opbevaring af byggeaffald, ligesom der på en mark var sorte plasticsække. Ifølge NaturErhvervsstyrelsen vides det endnu ikke, hvad der befandt sig under plasticsækkene - pointen er, at der slet ikke måtte ligge plasticsække på en brakmark. 

Alligevel er det altså de danske skatteydere, der har betalt regningen.

Regningen kan ikke deles ud på landbrug

Det skyldes, at EU på baggrund af stikprøvekontroller hos de 43 landbrug så og sige har ganget forseelserne op. Danmark har nemlig ikke kunnet bevise, hvor stor en del af de braklagte marker, der var problemer med, og om andre af de over 5.000 landbrug i Danmark også havde ladet markerne vokse for vildt - eller brugt dem til andet end braklægning.

Og derfor kan man ikke dele regningen på de 750 millioner ud på de enkelte landbrug i stikprøvekontrollen, forklarer enhedschef i NaturErhvervsstyrelsen, Hans Jørgen Langfrits, til tv2.dk.

- Telemålingsbilleder var ikke af samme kvalitet, som de er i dag. Vi havde ingen mulighed for at finde frem til, hvilke arealer der kunne have haft lignende problemer. Derfor kunne vi ikke gøre det op i forhold til EU-Kommissionen - og derfor fastlagde EU en procentuel underkendelse (krav om tilbagebetaling, red.) af den samlede landbrugsstøtte i perioden.

- Vi mente virkelig, vi overholdt EU-kravene

Han fremhæver samtidig, at det var NaturErhvervsstyrelsen, der havde fastsat de regler overfor landbruget, som EU-domstolen nu endegyldigt har slået fast var en fejlfortolkning.

- Der kan have været nogle grelle eksempler på, hvad markerne blev brugt til. Men udgangspunktet for underkendelsen var det generelle problem i forhold til, hvad vedligeholdelsen af brakmarker helt konkret betød.

Hans Jørgen Langfrits siger videre, at den danske stat havde en interesse i, at markerne - på trods af støtte til braklægning - samtidig havde en miljø- og naturgevinst for Danmark.

- Vi mente virkelig, at vi overholdt kravene fra EU. Der blev ikke produceret på arealerne, som lå brak, men ved at lade naturen vokse vildt opnåede vi samtidig en god miljø– og natureffekt.

Men den gik altså ifølge EU-reglerne ikke, har EU nu fået ord for.

Betalte 750 mio. kr. tilbage i 2009

Tv 2’s finansjournalist, Svenning Dahlgaard, opsummerer dommen således:

- Logikken i det er, at landbruget har fået støtte fra EU – og dermed vores egen statskasse – og når man gør det, så har man nogle forpligtelser. Landmændene skulle lægge 15 pct. af deres arealer brak. Det fik de støtte til – med det formål at arealerne hurtigt kunne tages i brug igen til at dyrke på. Derfor må man ikke lade det gå hen og blive skov. Der var nogle regler, der skulle overholdes – og dem overholdt Danmark ikke.

NaturErhvervsstyrelsen har nu ændret reglerne for vedligeholdelse af braklægningsarealer for på den måde bl.a. at undgå fremtidige tilbagebetalingskrav på det område fra EU.

Danmark betalte i 2009 de 750 mio. kroner til EU, men håbede at vinde sagen ved EU-domstolen og få pengene retur. 

Krav om hvor høje planter på brakmark må vokse

Den danske stat har tabt en ankesag mod EU-Kommissionen om et beløb på 750 millioner kroner, som kommissionen har afvist at give refusion for i perioden 2002-2005.

  • I 2009 besluttede kommissionen at udelukke EU-finansiering af 750 millioner kroner, udbetalt af den danske stat til danske landmænd i landbrugsstøtte i perioden 2002-2005
  • Begrundelsen lød, at Danmark ikke havde overholdt reglerne for braklægning, hvor der kræves vedvarende pleje af markerne, så de hurtigt kan tages i brug igen
  • Derfor besluttede kommissionen at reducere i det beløb, Danmark skulle have i refusion for landbrugsstøtte med satser på 5 og 10 procent for perioden på grund af for dårlig kontrol med brakmarkerne
  • EU's regler for brakmarker omfatter blandt andet krav til, hvor høje planter må være, og hvor ofte de skal slås
  • Danmark anlagde sag ved EU's domstol, som i 2012 nåede frem til, at kommissionen havde ret til at reducere landbrugsstøttebeløbet til Danmark for perioden
  • Siden ankede den danske stat sagen til EU-Domstolen, som onsdag har stadfæstet dommen
  • Der er fire punkter i ankesagen, som dels går på, at Danmark mener, at retten i 2012 har tolket reglerne forkert. Alle fire punkter enten afvises eller forkastes af domstolen.

 /ritzau/