Nyheder

Udligningsordninger: En moderne Robin Hood

Alle kommunerne i Danmark skal kunne tilbyde det samme serviceniveau. For at det kan lade sig gøre, er det en nødvendighed, at de rigeste kommuner sender penge til de fattigste.

Dét hjælper udligningsordningen med. Formålet med ordningen er at udligne de forskelle, der opstår kommunerne imellem. På den måde kan både Odsherred og Gentofte tilbyde et nogenlunde tilsvarende serviceniveau.

- Udligningsordningerne er som Robin Hood. De tager fra de rigeste kommuner og giver til de fattigste, siger Kurt Houlberg, der er forskningschef hos Kora, det nationale forskningsinstitut for kommuner og regioner.

- Udligningsgraden i landsudligningen ligger i øjeblikket på 58 procent, hvilket betyder, at 58 procent af forskellene mellem kommunerne på landsplan bliver udlignet, siger Kurt Houlberg og fortsætter:

- Hertil kommer, at der i hovedstadsområdet udlignes yderligere 27 procent af forskellene. Men det foregår kun mellem hovedstadskommunerne og har ikke betydning for kommunerne uden for hovedstadsområdet.

Netop Hovedstadsudligningen flytter 2,6 milliarder kroner mellem 34 kommuner i hovedstadsområdet, så de alle kan overholde de servicemål, regeringen har opstillet.

På den måde kan de fattige kommuner som Ishøj og Brøndby klare sig, da de får hjælp af de rige kommuner nord for København. Specielt Gentofte kommune sender mange penge ud af kommunekassen for at støtte de mindre privilegerede kommuner.

Men ville alting så ikke være fantastisk, hvis man 'bare' hævede udligningsgraden til 100 procent?

Både og. Det ville løse problemerne for de ringest stillede kommuner. Men kun på den korte bane.

- Ved en udligningsgrad på 100 procent ville alle forskelle blive udlignet. Men så høj en udligningsgrad fjerner alle incitamenter i kommunerne til at gøre noget for at skabe vækst, få folk i arbejde og mindske de sociale problemer, siger Kurt Houlberg.  

Desuden er der hele elementet i, at de rige skal af med flere penge til de fattige.

- Der er tale om et nulsums-spil. Hvis nogen skal have mere, skal nogen have tilsvarende mindre. Og man kan være helt sikker på, at de kommuner, der skal af med flere penge, hvis systemet laves om, ikke synes at det er en god idé, siger Kurt Houlberg.

Som politiker vil det også være et farligt kort at trække, siger Kurt Houlberg.

- Derfor er det også et politisk kildent spørgsmål. Som politiker vil man næsten altid skabe sig flere fjender end venner ved at foreslå at øge udligningsgraden eller lave andre ændringer i udligningssystemet, slutter Kurt Houlberg.

Hvad bidrager kommunerne med? Få overblikket på kortet nedenfor. Farven angiver, hvor meget kommunen enten betaler i landsudligning eller modtager. Skalaen går fra rød til grøn - klik rundt på kommunerne og få et overblik over det præcise beløb for 2014 og se også beløbene for hovedstadsudligning. Hvis intet er angivet for den kategori, er beløbet nul.