Nyheder

Lidegaard: Observatørkorps til Israel og Gaza

Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), indstiller nu til, at der sendes et uafhængigt observatørkorps til Mellemøsten for at sikre, at en eventuel våbenhvile overholdes.

Udenrigsministeren mener, at et internationalt observatørkorps bør sendes til Gaza og Israel for at holde øje med begge parter i konflikten, siger han til TV 2 News.

- Jeg synes, at det er en ulykkelig situation, at hver gang der er blevet forhandlet en våbenhvile på plads, bliver den brudt, før den er kommet i gang. Derfor er det også min indstilling, at vi så hurtigt som muligt må have sat et uafhængigt observatørkorps op, der kan gå ind og sikre, og se, hvem det er, der bryder dem (våbenhvilerne.red), sådan så vi forhåbentligt kan få en varig våbenhvile.

- Og det vil Danmark gerne bidrage til. Både økonomisk, politisk og eventuelt også med personel, siger han.

Er det et forslag, som du vil gå videre med?

- Det er det. Det er også noget, som bl.a. Storbritannien har været ude med. Udfordringen er selvfølgelig, at vi først skal have etableret en våbenhvile, og så skal vi have begge parter til at acceptere, at de her uafhængige observatører kommer ind og kigger på, hvad det egentlig er, der foregår. For bare at sende observatører ind i det inferno, der er i øjeblikket hjælper jo ikke noget. Men omvendt kan vi jo sige, at der dårligt er tal på, hvor mange våbenhviler der er forsøgt. Hver gang beskylder parterne hinanden for, at det er den anden, der er skyld i, at det ikke lykkedes. Og derfor vil det være gavnligt at kunne finde ud af, hvem det egentlig er, der bryder denne her våbenhvile.

Vil det være i FN-regi?

- Der er flere muligheder. Men det mest oplagte er selvfølgelig at placere det i FN-regi, så man har hele verdenssamfundets opbakning til at gå ind og understøtte det. Men også fordi, at når det her mareridt forhåbentlig snart er overstået, skal der jo ske en genopbygning af Gaza.

- Og det er vi også klar til at bidrage med fra dansk side. Men det kræver, at der findes en politisk løsning, der gør, at de mennesker der bor i Gaza kan rejse ud og ind af deres land og område. At de kan handle, og at man forhåbentligt også kan få uafhængige observatører ind og sikre, at overholdelsen af en kommende våbenhvile vil blive overholdt, siger han.

Martin Lidegaard kalder Israels, men også Hamas’ bombninger for uacceptable og ser kun en løsning, og det er en våbenhvile. Men konflikten kan kun løses politisk. Og det er kun parterne selv, der kan forhandle sig frem til det. Selv USA har meget få kort på hånden, mener udenrigsministeren. Den vigtigste rolle for verdenssamfundet er derfor at stå klar til både at bakke op om fredsløsningen økonomisk, politisk og ved uafhængige observatører, der kan sikre, at aftalen bliver overholdt, siger han.

Martin Lidegaard fortæller ydermere, at han fordømmer søndagens bombning af endnu en FN-skole i Gazastriben. Luftangrebet kom fra israelsk side og kostede 10 civile livet i byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben.

Gaza-konflikten i tal

  • 8. juli indledte Israel sin offensiv mod mål i Gazastriben.
  • Talsmanden for de palæstinensiske udrykningstjenester, Ashraf al-Qudra, oplyser, at flere end 1700 palæstinensere har mistet livet siden 8. juli, mens 9000 meldes såret.
  • Ifølge tal offentliggjort af FN fredag havde dødstallet nået 1439. Tallet inkluderer ikke de seneste angreb på byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben. Det var i denne by, at en ung israelsk soldat blev dræbt. I første omgang blev han formodet kidnappet af Hamas-bevægelsen.
  • Ud af 1117 af de dræbte, som er blevet identificeret, er 926 af dem civile. Det svarer til 86 procent. 191 af de dræbte tilhørte bevæbnede grupper.
  • Mindst 296 palæstinensiske børn og teenagere er ifølge FN blandt de dræbte. Ifølge organisationen udgør børn knap en tredjedel af de civile ofre.
  • 65 israelere er ifølge de officielle tal blevet dræbt siden offensiven 8. juli. 63 af dem er soldater. De fleste er dræbt i kampe i det sydlige Gaza. Derudover har israelsk militær oplyst, at den formodede kidnappede soldat også er død i kamp.
  • 280.000 mennesker er internt fordrevet på grund af kampene. Knap 220.000 opholder sig i FN-lejre, mens andre søger ly i skoler og andre offentlige institutioner. Yderligere 100.000 menes at være flyttet ind hos familie eller venner, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
  • Ifølge militæret er 3112 raketter blevet affyret mod Israel. 2445 har angiveligt ramt landet og er kommet forbi det israelske antimissil-system, Iron Dome.
  • Unicef anslår, at 326.000 mindreårige har behov for psykologhjælp.
  • 10 af Gazas 32 hospitaler er blevet lukket. 11 andre er beskadiget ifølge WHO.
  • 9815 familiers hjem er i henhold til FN's oplysninger blevet fuldstændig ødelagt. Det svarer til cirka 58.900 menneskers bolig.

/ritzau/AFP 3.august 2014