Læsere: Bland dig uden om, Dan Jørgensen

16x9

Fødevareminister Dan Jørgensens kritik af den danske detailhandels manglende fokus på sundhed, har virkelig fået gang i debatten på TV 2 Nyhedernes Fa

Fødevareminister Dan Jørgensens kritik af den danske detailhandels manglende fokus på sundhed, har virkelig fået gang i debatten på TV 2 Nyhedernes Facebookgruppe.

Dan Jørgensen har blandt andet foreslået, at supermarkederne fjerner slik og søde sager fra kasserne og fra børns rækkevidde.

flere af brugerne er positivt stemte over for ministerens forslag. Mindre synlighed omkring de sunde sager bekymrer i hvert fald ikke disse personer:

-Dejligt med en minister, der tør. Nu mangler vi så lige, at han også tør gå bag om til de store giganter, der tjener fedt på at tilsætte gift i vores madvarer. Men en god mand, lyder det fra Dorthe Eldrup.

-Manden har jo ret, både med hensyn til slikkets placering og vores spisevaner foran tv. Jeg synes sgu det er ok at tage debatten, bare ærgerligt så mange bliver fornærmet over det, skriver Annett Von Holstein.

Men det er langt fra alle, der mener, at politikerne skal blande sig i, hvordan supermarkederne styrer deres forretning:

-Hvad med at Dan Jørgensen holder mund og lader os danskere leve det liv, vi ønsker! Spørger Kasper Grubak.

-Min sundhed er mit eget ansvar, skriver Mette Oxholm.

-Jamen du godeste! Folk må selv være ansvarlige for, hvad de putter i indkøbsvognen. Det er da et frit land og ikke Nordkorea vi lever i, skriver Vivian Roloff.

Helle Scarlett Manfeld Leidersdorff lader sig ikke påvirke af, at de søde sager måske bliver mindre synlige:

-For min skyld kan de gøre hvad de vil, jeg skal nok finde mine Super Piratos.

Dan Jørgensen har indkaldt detailhandlen til et topmøde til efteråret, hvor danskernes sundhed vil være på dagsordenen.

Skal politikerne bestemme, hvordan supermarkederne indretter deres butikker? Kom med din kommentar her.