Nyheder

Fejl koster den danske statskasse 25 mio. kr.

Den danske NaturErhvervsstyrelse har ikke været god nok til at skelne mellem landbrugsarealer og naturarealer - og det koster nu den danske stat 25 millioner kroner. Pengene skal betales tilbage til EU, der har givet pengene som landbrugsstøtte til danske landmænd.

- Jeg kan kun sige, at selv om vi ligger i den bedre ende i forhold til gennemsnittet i EU, så forsøger vi virkelig løbende at blive bedre til at måle grænserne op. Det er en meget svær linje at måle op, da naturen jo konstant ændrer sig,” siger enhedschef i NaturErhvervsstyrelsen, Hans Jørgen Langfrits, til tv2.dk.

Han fortsætter:

- Vi kæmper for at undgå underkendelser (krav om tilbagebetaling af udbetalt støtte, red.), så vi fortsætter med at prøve at forbedre os på området.

Hans Jørgen Langfrits fremhæver, at Danmark i årene 2002-2014 har modtaget krav om tilbagebetaling til EU for 1,14 procent af den samlede landbrugsstøtte, mens gennemsnittet i EU ligger på 1,40 procent.

Landbrugsgiganter skal betale mindre tilbage end Danmark

EU-Kommissionen udsender tre gange om året opgørelser over krav om for meget udbetalt støtte til EU-lande. I april krævede EU-Kommissionen via en anden opgørelse således 45 mio. kr. tilbage i udbetalt landbrugsstøtte fra Danmark.

På denne opgørelse fra juli - som netop er blevet offentliggjort - fremgår det, at EU-Kommissionen kræver 52 mio. euro - altså ca. 390 mio. kr. - tilbagebetalt fra 15 af de i alt 28 medlemslande. 

I denne juli-opgørelse placerer Danmark sig sammen med Frankrig, Polen, Italien og Finland i top 5 over de lande, der bliver tilbagekrævet flest støttekroner af EU.

Store EU-lande som Tyskland og Spanien - der begge får markant flere støttekroner til landbruget end Danmark - er tilsyneladende bedre til at administrere støttekronerne. I hvert fald skal de to lande betale færre penge tilbage til EU end Danmark.  

Også vores naboland Sverige, der ifølge tal fra 2009 modtog 1,57 procent af EU’s samlede budget for landbrugsstøtte (Danmark modtog i 2009 1,9 procent) skal i juli-opgørelsen betale færre penge tilbage til EU, nemlig 11 mio. kr.

Frankrig er det land, der ifølge denne opgørelse uden sammenligning skal betale mest tilbage til EU, nemlig 150 millioner kroner, mens Polen skal betale lige knap 44 millioner kroner tilbage.

Statskassen – og ikke landmændene – skal betale

Pengene er blevet udbetalt til landbruget i 2010 og 2011, og da det ifølge Hans Jørgen Langfrits ikke er muligt med tilbagevirkende kraft at kræve pengene tilbage fra de landmænd, der har modtaget støtten, ender regningen i statskassen.

- Det er ikke muligt via nye kontrolbesøg at fastslå  arealafvigelser tilbage i tiden. Det ville forudsætte, at vi ville skulle gennemføre kontrolbesøg hos alle landmænd med permanent græs, der grænser op til naturområder – og det har rigtig mange. Det vil på ingen måde kunne betale sig, da grænsen mellem natur og landbrugsarealer konstant ændrer sig.

Helt konkret drejer det sig om et tilskud, som NaturErhvervsstyrelsen udbetaler til landbruget på vegne af EU. Støttekronerne gives til landmænd som en engangsbetaling og i nogle tilfælde som kompensation for de omkostninger, som landbruget har i forhold til særlige aftaler om at pleje og vedligeholde arealerne på en særlig miljø- og naturvenlig måde.

Enkeltbetaling og i visse tilfælde som kompensation for de omkostninger, som landbruget har i forhold til særlige aftaler om at pleje og vedligeholde arealerne efter særlige miljø og naturvenlige måde

- Repræsentanter fra EU-Kommissionen har været på revisionsbesøg i Danmark, og de var ikke enige i den grænse, der var blevet lagt i forhold til den linje, der adskiller permanent græs fra naturarealer. Det er et af de sværeste områder at måle op, da det ikke er en let definerbar linje ude i landskabet.