Vestager: Vi skal overveje CPR-systemets fremtid

16x9
Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) taler nu om at "overveje cpr-systemets fremtid" efter gigantisk læk. Foto: Scanpix

I kølvandet på det gigantiske læk af 900.000 danskeres CPR-numre onsdag eftermiddag, taler økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) nu om at overveje hele systemets fremtid.

Torsdag kom det frem, at de 900.000 danskere på den såkaldte "Robinson-liste" (register over borgere, der ikke ønsker direkte markedsføring, red.) havde fået deres cpr-nummer lagt ud på nettet, fordi hverken driftsoperatøren CSC eller CPR-Kontoret kontrollerede listen inden afsendelse.

Og det fik flere til at tale om, at tiden er løbet fra cpr-systemet fra 1968.

Hvad er din kommentar til dem, der siger, at cpr-systemet hører en anden tid til?
 - Der er mange gode pointer at tage med sig, for det er ganske rigtigt opfundet i en anden tid. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan vi får et system, der har de fordele, der er forbundet med CPR, som vi kender det, og som samtidig har den sikkerhed, som vi alle sammen forventer, siger hun.

Er det tid til at overveje at skifte CPR-systemet ud?
- Det, der er vigtigt, er at holde fast i fordelene, for der er store fordele forbundet med det. Der er bare også markante ulemper, fordi cpr blev opfundet i en tid, hvor vores verden ikke var digital, siger indenrigsministeren og fortsætter:

- De fordele, der er forbundet med det, dem vil vi gerne have med over i en digital form, og derfor skal vi selvfølgelig overveje: hvad er systemets fremtid, både sikkerhedsmæssigt, men også i forhold til, hvad det skal kunne.

Margrethe Vestager har bedt om en redegørelse i sagen, hvilket flere af Folketingets partier også straks krævede torsdag. Samtidig luftede både politikere, interesseorganisationer og eksperter tanken om helt at skrotte CPR-systemet.

Margrethe Vestager kom torsdag også med en beklagelse til de mange danskere, som har fået deres CPR-nummer offentliggjort.

- Det er ganske enkelt en fejl, som ikke må kunne ske, lød det fra ministeren.

Hvad er CPR?

  • Siden 1968 har Danmark haft et register over alle personer, der bor eller har boet i Danmark. Folkeregistret hedder Det Centrale Personregister (cpr).
  • Cpr-nummeret består af 10 cifre. De første seks tal er dag, måned og fødselsår på personen. De sidste fire er tilfældige og hemmelige. Dog ender kvinders cpr-numre altid på et lige tal, mens mænds slutter med et ulige tal.
  • Personnummeret identificerer borgere i Danmark. Derfor er ikke to cpr-numre ens.
  • En lang række oplysninger er knyttet til hver enkelt borger i cpr-registret. Det drejer sig om navn, adresse, statsborgerskab og eventuel stilling.
  • Derudover registrerer cpr-registret civilstand, fødselsoplysninger, slægtskab, medlemskab af folkekirken, oplysninger om umyndighed og beskyttelse som navne- eller adressebeskyttelse.
  • Pr. 1. juli 2008 var der i alt tildelt 8.781.985 personnumre i Danmark. Heraf var 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. 3.236.213 var inaktive - altså døde, forsvundne eller udrejste.
  • Hvis en person er udsat for misbrug af sit personnummer, har man siden 1. april 2014 kunnet få et nyt i særlige tilfælde.
  • Det drejer sig først og fremmest om tilfælde, hvor et nyt personnummer kan være med til at forhindre yderligere misbrug af din identitet. Det kan være på grund af kreditkøb på nettet, eller hvis ens egen henvendelse til kreditorer og politi ikke er nok til at stoppe misbruget.

Kilder: borger.dk, cpr.dk, Ritzau