Nyheder

Tidligere CPR-tyv: Politiet kan sagtens stoppe os

Sidste år havde tv2.dk fokus på, hvor nemt det er at få fingrene i folks CPR-numre. Det fik en tidligere CPR-tyv til at kontakte redaktionen, da han ville fortælle sin historie og bekræfte, hvordan han med lethed kunne forsøde tilværelsen ved hjælp af andre menneskers CPR-numre. Politiet gør for lidt, sagde han dengang. Læs hele historien herunder.

- Hvis man ved, hvordan de her folk arbejder, så er det muligt at fange dem, begynder Martin at fortælle til tv2.dk

- Der vil altid være en ip-adresse, man kan spore sig tilbage til, og sidder personen for eksempel på et bibliotek, så kan man tjekke overvågningen.

Politiet opgiver i mange tilfælde for nemt, der er altid et digitalt spor at gå efter, mener han.

- Det ved jeg, for ellers havde de jo fanget mig.

Martin har før i tiden ernæret sig ved en række af identitetstyverier, blandt andet ved at misbruge folks CPR-numre. Han har valgt at være anonym af hensyn til sin familie.

200.000 kroner alene ved CPR-tyveri Efter eget udsagn, havde Martin i løbet af et halvt år med lethed stukket op mod 200.000 kroner i lommen alene ved at snyde med cpr-numre.

-Det er den nemmeste og hurtigste mĂĄde at skaffe penge pĂĄ.

- Min oplevelse er, at politiet ikke har erfaring nok, til at kunne løse det selv. Man skal sætte sig ind i de her folks metoder, og der er der mange politifolk, der opgiver, siger Martin.

Politiet uenig i kritikken

Den kritik gav vicepolitikommissær Carsten Møller Christensen fra efterforskningsafdelingen for økonomisk kriminalitet hos Københavns Vestegns Politi ikke meget for, da tv2.dk i sin tid forholdte ham den.

- Vi er seriøse med de her typer sager, men proportionerne skal også være i orden. Vi kan jo ikke efterforske alle sagerne som drabssager. Det er hele tiden et spørgsmål om at vurdere den enkelte sag.

- Det er jo ikke sĂĄdan, at vi siger, at vi ikke gider efterforske de her sager til bunds. Men jeg tror aldrig, at vi fĂĄr nok ressourcer og muligheder for at komme til bunds i alle sager, fortalte han dengang til tv2.dk.

Fokuser pĂĄ mailadresser

Når CPR-tyve bestiller varer via nettet, så modtager de en ordrebekræftelse på den mail, de har oplyst til internetvirksomheden.

Det er denne mail, som politiet skal fokusere mere pĂĄ, mener Martin.

- Politiet skal overvåge de her mail-adresser. I mange tilfælde vil man komme langt ved at komme ind bag e-mailen, siger han.

Politiet kan ikke gøre som de vil

Set ud fra politiets perspektiv, så kan man dog ikke bare uden videre overvåge mailadresser, som man vil, forklarer vicepolitikommissæren.

- Han har da ret, men politiet kan ikke bare gøre som de vil, der skal være et grundlag. Sagen skal have en vis kategori, før at man kan gøre dét, sagde Carsten Møller Christensen.

Politiet er nødt til at opveje sagens omfang i forhold til de ressourcer, der skal bruges på den, fortæller han videre.

- Det koster for eksempel 650 kroner for hver ip-adresse, vi skal have oplysninger om. Ikke at pengene skal være afgørende, men det er jo ikke som at slå op i en telefonbog.

Tyvene bliver desperate

Ifølge Martin, er fidusen ved at overvåge bekræftelsesmailen, at man kan se de ip-adresser, hvorfra der bliver logget ind på mailen, og det er nemlig ikke altid fra biblioteket eller andre offentlige steder.

- Folk kan blive desperate og vil måske lige hurtigt tjekke, hvor langt en ordre er nået. På den måde bliver der lagt et digitalt fodspor et eller andet sted, jeg ved, hvordan de tænker.

- Jeg kom til at gøre det én gang og fik også rigtig hurtigt kolde fødder. De ville sagtens kunne finde mig, men de vil ikke bruge ressourcerne på det, siger Martin.

Han undrer sig meget over, at politiet i sin tid ikke fangede ham.

- Hvorfor de ikke gjorde det? Det er et mirakel, og i dag er sagen forældet. Jeg ville selv blive pissegal, hvis min identitet blev stjålet. Det er en magtesløs følelse at stå med, så jeg håber, at min historie måske kan hjælpe befolkningen.

Det er alt for nemt

Men om hvorvidt de digitale redskaber er tilgængelige for politiet, eller om ressourcerne er for små, så mener Carsten Møller Christensen, at det helt centrale problem, er at det er alt for nemt at fuske.

- Det der irriterer mig mest, er hvor nemt det er. Der er ikke nogen, der gider kontrollere de informationer som folk oplyser pĂĄ nettet, siger han.

Han peger på, at virksomhederne i højere grad kan være med til at drukne problemet ved at kræve mere end blot et CPR-nummer som identifikation.

- Hvis for eksempel butikstyverier bliver et stort nok problem for en butik, sĂĄ bliver der jo sat alarmer pĂĄ varerne.

- Så jeg tror bestemt, at virksomhederne kan gøre noget, ved eksempelvis at udvikle programmer, der kan tjekke hvem de handler med, siger Carsten Møller Christensen.

Martin har valgt at fortælle sin historie til tv2.dk, fordi at han fortryder sin kriminelle fortid og gerne vil hjælpe med at forhindre, at folk får misbrugt deres cpr-numre.

Martins rigtige navn er kendt af redaktionen.

Hvad er CPR?

  • Siden 1968 har Danmark haft et register over alle personer, der bor eller har boet i Danmark. Folkeregistret hedder Det Centrale Personregister (cpr).
  • Cpr-nummeret bestĂĄr af 10 cifre. De første seks tal er dag, mĂĄned og fødselsĂĄr pĂĄ personen. De sidste fire er tilfældige og hemmelige. Dog ender kvinders cpr-numre altid pĂĄ et lige tal, mens mænds slutter med et ulige tal.
  • Personnummeret identificerer borgere i Danmark. Derfor er ikke to cpr-numre ens.
  • En lang række oplysninger er knyttet til hver enkelt borger i cpr-registret. Det drejer sig om navn, adresse, statsborgerskab og eventuel stilling.
  • Derudover registrerer cpr-registret civilstand, fødselsoplysninger, slægtskab, medlemskab af folkekirken, oplysninger om umyndighed og beskyttelse som navne- eller adressebeskyttelse.
  • Pr. 1. juli 2008 var der i alt tildelt 8.781.985 personnumre i Danmark. Heraf var 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. 3.236.213 var inaktive - altsĂĄ døde, forsvundne eller udrejste.
  • Hvis en person er udsat for misbrug af sit personnummer, har man siden 1. april 2014 kunnet fĂĄ et nyt i særlige tilfælde.
  • Det drejer sig først og fremmest om tilfælde, hvor et nyt personnummer kan være med til at forhindre yderligere misbrug af din identitet. Det kan være pĂĄ grund af kreditkøb pĂĄ nettet, eller hvis ens egen henvendelse til kreditorer og politi ikke er nok til at stoppe misbruget.
Kilder: borger.dk, cpr.dk, Ritzau