Nyheder

Ukraine-opgør: De er på EUs sanktionsliste

Ved frokosttid fredag offentliggør EU navnene på de 12 højtstående russere, der torsdag blev føjet til listen af personer, som bliver ramt af EU's sanktioner mod Rusland.

Der spekuleres i, at listen vil omfatte nogle af de russiske rigmænd - de såkaldte oligarker - der er tæt på den russiske præsident Vladimir Putin. Blandt andet nævnes navnet Gennady Timchenko, en russiskfødt oligark, der nu bor i Schweitz. Han er med på den liste over sanktions-ramte, som USA offentliggjorde i går.

Sanktionerne har allerede ramt økonomisk, idet det store firma Novatek, som Timchenko er medejer af, i dag faldt 12 procent på børsen.

På den oprindelige sanktionsliste stod 21 navne, heraf otte fra Krim og 13 fra Rusland. Det er først og fremmest politikere og militærpersoner. De har alle sammen fået indrejseforbud i EU og har fået deres eventuelle indeståender i EU indefrosset.

De otte Krim-borgere på listen er hovedsageligt fremtrædende politikere fra Krims lokalparlament. Desuden er fremtrædende militærmand, borgmesteren i Sevastopol, en regeringsrådgiver og chefens for Krims nyoprettede sikkerhedstjeneste. De 13 russere på listen er hovedsageligt politikere. Syv medlemmer af Ruslands Føderationsråd, tre medlemmer af Dumaen og tre højtstående militærpersoner.

De otte fra Krim er: Sergei Aksynov. Premierminister på Krim. Blev valgt i februar i Krims lokalparlament ved en afstemning, som EU ikke anerkender, fordi afstemningen blev overvåget af pro-russiske bevæbnede mænd.

Vladimir Konstantinov Formand for Krims ”Øverste Råd” i lokalparlamentet

Rustam Temirgaliev Næstformand for Krims Ministerråd

Deniz Berezovsky Den øverstkommanderende for Ukraines flåde, der valgte at skifte side i konflikten og støtte den pro-russiske side

Aleksei Chaliy Borgmester i Sevastopol, valgt i februar ved en afstemning, som EU ikke anerkender

Pyotr Zima Udnævnt til leder af Sikkerhedstjenesten på Krim den 3. marts

Yuiri Zherebtsov Rådgiver for formanden for Krims parlament

Sergei Tsekov Næstformand i Krims parlament

De 13 fra Rusland er: Victor Ozerov Formand for Sikkerheds- og Forsvarskomite i Ruslands Føderationsråd

Vladimir Dzhabarov Næstformand i Føderationsrådets komite for internationale anliggender

Andrei Aleksandrovich Formand i Føderationsrådets komite for forfatningsret

Nikolai Ryzhkov Medlem af Føderationsrådets komite for føderale anliggender

Evgeni Bushmin  Viceformand for Føderationsrådet

Aleksandr Totoonov Medlem af Føderationsrådets kultur-, Videnskabs- og Informationskomite

Oleg Panteleev Næstformand i Føderationsrådets komite for parlamentariske spørgsmål

Sergei Mikhailovich Leder af partiet Retfærdigt Rusland og medlem af Dumaen. Manden der stillede lovforslaget om, at Rusland kan indlemme et fremmed lands territorium i Rusland uden det pågældende lands samtykke.

Sergei Zheleznyak Næstformand i Dumaen. Ledede personligt en demonstration, der støttede brugen af russiske styrker på Krim

Leonid Eduardovich Formand for Dumaens Komite for fællesskabet af uafhængige stater

Aleksandr Vitko Viceadmiral og øverstkommanderende for Ruslands Sortehavsflåde. EU mener, at han har haft kommando over russiske styrker, der har besat Krim

Anatoliy Alekseevich Øverstbefalende for Ruslands Vestlige Militærdistrikt, der har sendt styrker til Krim

Aleksandr Galkin Øverstbefalende for Ruslands Sydlige Militærdistrikt, der har styrker udstationeret på baser på Krim. Han har også haft kommandoen over Ruslands Sortehavsflåde