Nyheder

NASA viser 'the real thing' efter rumfilms store Oscar-høst

Rumthrilleren 'Gravity' blev den helt store Oscar-vinder i søndags, hvor den løb med hele syv statuetter. De fleste Oscars faldt inden for de tekniske kategorier, men derudover vandt Alfonso Cuarón også for 'bedste instruktør'.

Historien i filmen foregår det meste af tiden ude i rummet, og billedkulissen er et fantastisk syn ud i uendeligheden og ned mod Jorden. Et syn, som NASA-billeder viser, er utrolig meget lig den virkelighed, rigtige astronauter på rummissioner møder.

Det amerikanske ruminstitut har i forbindelse med 'Gravitys' imponerende prishøst ved Oscar-showet valgt at offentliggøre billeder fra sit arkiv, og de står på ingen måde tilbage for Hollywoodfilmens forførende scenografi.

Du kan se de fantastiske billeder i videoklippet øverst - og sammenlign evt. med filmen 'Gravity', som du kan se traileren for i artiklen herunder: