Nyheder

Desperat mand efterlyst - forsøgte tre røverier på 25 min

Hvidovre har længe været hårdt plaget af røverier. På få måneder var der 17 røverier i området. 

- Man bruger rigtig meget tid på det. I stedet for at tage sig af sine kunder og fylde nogle vare op og være købmand, så bruger man tid på at sidde og finde ud af, hvordan vi kan sikre os, fortæller Vivianne Thaysen, uddeler i Lokalbrugsen i Hvidovre.

Hendes butik har det seneste år været ramt af seks røverier. Derfor ansatte hun vagter i sin brugs 1. oktober sidste år, og allerede seks dage efter forsøgte røveren, som politiet nu efterlyser, sig i butikken.

Iført blå dunjakke og solbriller lurede gerningsmanden omkring brugsens kasseapparat, men han opgav at røve butikken, da han så butiksvagten.

Allerede syv minutter senere forsøgte han sig i en 7-Eleven. Her her truede han med peberspray, men da den ansatte ville forsvare sig med en brødkniv, flygtede gerningsmanden uden noget udbytte.

Cirka ti minutter senere ankom gerningsmanden så til Statoil på Gammel Køge Landevej. Det viste sig at være en pengeløs tank, så han truede i stedet den ansatte til at udlevere taletidskort.

Se Station 2 Efterlyst i aften kl. 20.50.