Blå blok: Lars Løkke laver politiske kovendinger
Dansk Folkeparti kritiserer Venstre for at ændre holdninger. Både K og LA har også lagt mærke til kursskiftet.
Venstre er på "zigzag"-kurs.
Danmarks største parti har rodet sig ud i adskillige politiske kolbøtter siden seneste valg, og den omskiftelige kurs risikerer at skade forholdet til vælgerne, mener Dansk Folkeparti,
I fredagens udgave af Politiken langer DF ud efter landets største oppositionsparti for at have skiftet holdninger i vigtige spørgsmål.
- Venstre har - ligesom regeringspartierne - helt markant ændret politik siden folketingsvalget, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til avisen.
- Problemet er, at en del vælgere får et billede af, at det er ligegyldigt, hvad politikere siger, for de mener nok noget andet om 14 dage, fortsætter han.
Det gælder blandt andet de såkaldte dobbelte statsborgerskaber, hvor Venstre tidligere var modstander, men nu er tilhænger.
Det gælder også folkeskolereformen, hvor Venstre først støttede regeringens udspil i december, men siden distancerede sig fra centrale områder i reformen, lyder det.
Hos de øvrige alliancepartnere i blå blok, De Konservative og Liberal Alliance, har man også lagt mærke til, at Lars Løkkes Rasmussens (V) tropper har skruet på sine holdningsknapper.
Den konservative partiformand, Lars Barfoed, udtrykker det sådan, at Venstre har "foretaget en række kovendinger".
- Men det har jo stort set været i retning af vores synspunkter, og jeg er positiv over for kovendinger, der styrker Det Konservative Folkepartis målsætninger, siger han til Politiken.
Lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, siger, at man ikke skal "håne folk for at ændre holdning i den rigtige retning".
- Men jeg håber også, at Venstre bruger det til en form for selvransagelse i forhold til, hvad de siger ja til - energiforliget er et godt eksempel, siger han til Politiken.
Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at udtale sig om emnet, men den tidligere finansminister og Venstre-strateg Claus Hjort Frederiksen, siger ifølge Politiken, at "vi må tilpasse vores politik til virkelighedens verden".
Han mener ikke, at det er tale om løftebrud, og det er det springende punkt, lyder det.
/ritzau/