Nyheder

Overblik: Lukker dit barns skole ned 1. april?

Når Kommunernes Landsforening truer med at sende mere end 50.000 folkeskolelærere og børnehavesklasseledere hjem i en såkaldt lockout 1. april, er det helt i tråd med, hvordan arbejdskonflikter i Danmark løses. Medarbejdere har lov til at strejke og arbejdsgivere har lov til at lave lockout, indtil en eller begge parter bliver møre og giver sig. Hvis en konflikt trækker op til at blive meget langvarig og kostbar, kan Folketinget dog vælge at gribe ind med et lovindgreb, som tvinger konflikten til afslutning.

tv2.dk har samlet svar sammen til en gennemgang af, hvordan en konflikt foregår og hvad den kan få af betydning.

Er det sikkert at skolerne lukker 1. april?

Nej, slet ikke. Forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening fortsætter, men nu under ledelse af forligsmanden, der hedder Asbjørn Jensen. Han vil invitere de to parter til møder, lytte til deres synspunkter og komme med forslag til, hvordan konflikten kan løses, før den når at træde i kraft. Forligsmanden har også mulighed for at udsætte konflikten, hvis han vurderer at der er fremskridt i forhandlingerne og det er realistisk at nå en løsning ad forhandlingens vej.

Vil skolerne lukke, hvis der bliver konflikt?

Undervisningen vil i hvert fald ophøre på alle offentlige skoler, der er omfattet af konflikten. Kommunerne vil muligvis prøve at etablere nødpasning af børnene i regi af eksempelvis skolernes SFO'er, som typisk er bemandede med pædagoger. Pædagogerne er ansat på en anden overenskomst end lærerne og dermed ikke en del af konflikten. Men pædagogerne kan blive inddraget i en såkaldt sympatikonflikt, hvor de går i strejke for at støtte lærernes forhandlingskrav. Det er ikke noget usandsynligt scenarie, da pædagogerne lige som lærerne er organiseret under samme hovedorganisation, FTF. Hvis pædagogerne sendes i sympatikonflikt vil stort set al offentlig børnepasning i Danmark være sat på standby.

Får man løn under en konflikt?

Ja, men ikke af sin arbejdsgiver. I stedet er det fagforeningens konfliktkasse, der skal betale. Når der ikke er en konflikt, går en del af fagforeningsbidraget til opsparing i en konfliktkasse. Fagforeningerne gør meget ud af, at holde hemmeligt, hvor mange konfliktpenge, de har i kassen, så deres modstander ikke ved, hvor længe de har råd til konflikt. Hvis man ikke er medlem af en fagforening og bliver lockoutet, stopper lønudbetalingen.

Hvad er sympatikonflikt?

Sympatikonflikt er, når andre faggrupper giver sig til at strejke i sympati med dem, der er i konflikt. Eller hvis andre arbejdsgivere lockouter medarbejdere, der ikke er direkte er en del af konflikten. Sympatikonflikt bruges til at lægge ekstra pres bag egne synspunkter, så man kan få modstanderen til at give op. Samfundet kan som regel modstå små konflikter i lang tid, mens en stor konflikt i løbet af få dage kan lamme hele landet og kost milliarder i tabte indtægter.

Hvem er forligsmanden?

Forligsmanden hedder Asbjørn Jensen. Han leder forligsinstitutionen, som har til formål at løse konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Forligsmanden har tre værktøjer, han kan bruge. Han kan fremsætte mæglingsforslag til parterne, han kan udsætte konflikten, så der bliver længere tid at forhandle i og han kan sammenkæde forslag. Sammenkædning betyder, at han laver en fælles aftale på tværs af flere overenskomstområder. Denne regel kan medføre, at en organisation kan komme ud for, at det er de andre organisationers medlemmer, der - gennem den samlede urafstemning om mæglingsforslaget - bestemmer deres fremtidige overenskomstforhold. Enkelte - og nok især mindre organisationer - vil også kunne komme ud for, at et samlet mæglingsforslag indeholder en overenskomstmæssig løsning på organisationens område, som organisationen har modsat sig.

Hvor lang tid kan en konflikt vare?

Der er ikke nogen tidsbegrænsning på en konflikt. Som regel løser konflikten sig, når en af parterne ikke har råd til at fortsætte. Hvis konflikten berører et samfundskritisk område, kan konflikten også slutte ved at Folketinget vedtager en lov, som stopper konflikten.

Hvornår kan man strejke?

Strejker er lovlige, når de er varslet som en del af en konflikt på arbejdsmarkedet. Der findes også overenskomststridige strejker, hvor medarbejdere strejker i protest mod fyringer eller forhold på en virksomhed.

Hvornår kan man lockoute?

Lige som med strejker, er lockout et våben som arbejdsgiverne kun kan bruge, når det er en del af en konflikt. Det er altså ikke lovligt for en arbejdsgiver, at lave en lockout, hvis han ikke har noget arbejde til medarbejderne.