Nyheder

Landmand fik kæmpebøde: Grisenes legetøj var forkert

Som et af verdens førende lande inden for svineproduktion har Danmark meget strenge regler for grisenes velfærd.

Blandt andet skal grisene have helt særligt og godkendt legetøj at lege med.

Men grisene hos landmand Peter Kjær Knudsen har i årevis har leget med det 'forkerte' legetøj, og det har nu kostet ham 644.000 kroner i bøde.

Peter Kjær Knudsen lagde grisenes legetøj, som er nogle trækæppe, ned på gulvet, så dyrene nemmere kunne lege med dem.

Men det må han ikke ifølge dansk lov.

- De må gerne ligge på gulvet, men de må ikke komme ned i lorten og ligge, så det bliver beskidt. Det er jo grisens natur, at det første, der vil ske, når det ryger ned på gulvet, så vil den skubbe det ned i lorten, fortæller landmanden.

Peter Kjær Knudsen blev pålagt at fjerne grisenes legetøj. Samtidig skulle han betale en bøde.

I Fødevarestyrelsen siger man, at man blot følger EU's direktiver for beskæftigelsesmateriale for grise.

Men landmanden ryster på hovvedet.

- Det er helt ude i skoven. Det er simpelthen regel-Danmark af værste skuffe, siger han.

Et dansk slagtesvin har fire og en halv måned at lege med kæppe i fra fødsel til middagsbord.