Boom i ph.d.er: Men kun hver tredje bruger sin grad

Danmark har oplevet et sandt boom i ph.d.er siden 2003, hvor politikerne besluttede at skrue gevaldigt op for antallet af studerende på den typisk tre år lange forskeruddannelse.

Men når ph.d.en er afleveret, arbejder over en tredjedel af de kloge hoveder et sted, hvor de ikke bruger deres ph.d.-kompetencer, skriver metroXpress.

Det viser en undersøgelse, som Uddannelsesministeriet har lavet blandt 2000 virksomheder, der dog også viser, at halvdelen af ph.d.erne bruger deres grad på arbejdsmarkedet.

Men det er problematisk, at mange ikke bruger den optjente grad, mener Enhedslistens forskningsordfører, Pernille Skipper, der peger på, at der i 2012 blev brugt over en milliard kroner alene fra Globaliseringspuljen på de akademiske grader.

- Ph.d.er er dyre at lave, så vi skal lave dem, fordi vi skal bruge dem til noget, og fordi det gavner os alle sammen. Vi skal ikke bare have et ph.d.-system for at producere ph.d.er, siger hun til avisen.

I 2002 startede 1111 på en ph.d.-grad, og det tal var i 2010 mere end fordoblet til 2592, og forventningen er, at der vil være 45.000 ph.d.er i alt i 2030.

Politikernes forventning var, at flere virksomheder ville ansætte ph.d.erne og dermed hæve det generelle vidensniveau. Men beslutningerne er blevet truffet på et uklart grundlag, mener Pernille Skipper:

- Oprindeligt var en ph.d. en forberedelse til at være forsker og ikke rettet mod det private erhvervsliv.

- Det lavede man om, fordi man troede, at virksomhederne ville ansætte dem, men vi har reelt ikke nogen viden om, hvorvidt virksomhederne ville have ansat dem, selv om de så at sige kun havde en kandidatgrad. Så det er dybest set spild af penge.

Det kaldes gøgeungeeffekten, når en ph.d. snupper en stilling, som egentlig kun kræver en kandidatgrad, men den giver Djøfs forskningspolitiske chef dog ikke meget for.

- Hvad er alternativet? At vi skal gå ned i uddannelsesniveau, spørger Wenche Marit Quist.

Antallet af ph.d.er passende, mener hun, men fordelingen er skæv, fordi det næsten udelukkende er på de tekniske og natur- og sundhedsvidenskabelige områder, at antallet af ph.d.er steget eksplosivt.

Og det passer ikke nødvendigvis med efterspørgslen i fremtiden.

/ritzau/