Thyrring tester sommerdæk på glatbanen
Sne og is på vejene kan gøre det til en risikabel affære at køre på arbejde om morgenen.
Racerkører Thorkild Thyrring, der er ekspert i glatbanekørsel, har en række gode råd:
"Det vigtigste, når du kører på en vej med is, er at være observant. Du skal koncentrere dig rigtig meget og ikke foretage dig andet, end at køre bil," siger Thorkild Thyrring.
"Hav vinterdæk på bilen - det kan være livsfarligt at køre med sommerdæk. Sørg for at dine ruder er renset både udvendig og indvendig, hold afstand til dine medtrafikanter og følg med i trafikmeldingerne", fortsætter han.